Hvad er blockchain?

Hvad er blockchain egentlig for noget? Det kan du blive meget klogere på i denne guide.

Enkelt sagt er blockchain data, der lagres og vedligeholdes af et decentraliseret netværk af computere. Dette er en teknologi, der kan ændre verden radikalt, som vi kender den. Blockchain har potentiale til at redefinere, hvordan vi håndterer data og overfører digitale værdier.

Blockchain er en af de mest omtalte teknologier i de seneste par år. Det er bedst kendt som teknologien, der understøtter Bitcoin, men det har mange andre funktioner. Det er også ofte forbundet med myter og misforståelser.

I denne guide vil vi give en detaljeret forklaring på alt, hvad du kunne ønske at vide om blockchain.

Hvad er blockchain?

Hvad er blockchain er en god søgning at starte ud med, hvis man er ny indenfor kryptovaluta og gerne vil lære mere. Al kryptovaluta har nemlig en forbindelse til blockchain, der er hele teknologien bag og det, der gør kryptovaluta specielt. 

En blockchain er en type database, eller en samling af information, lagret i såkaldte blokke forbundet gennem komplekse kryptografiske protokoller. Disse gør det næsten umuligt at kompromittere de data, der er lagret på en blockchain.

Dette skyldes, at enhver ændring af en blok straks ødelægger dataene i andre blokke, så det er tydeligt, at nogen har forsøgt at ændre noget. Dette gør blockchains transparente. Tidligere registrerede data kan opdateres, men ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at al information kan spores takket være et tidsstempel, kontrolleres igen på ethvert tidspunkt og kan fungere som en slags digitalt fingeraftryk.

Blockchain har nogle andre detaljer, der adskiller det fra andre, mere traditionelle databaser. Disse betragtes ofte som de tre søjler i blockchain eller “The Pillars of Blockchain”.

The Pillars of Blockchain

Blockchain har tre primære karakteristika: 

Dette er grundlaget for selve blockchain, men også de ting, der garanterer, at kryptovalutaer bygget med blockchains er sikre. Det er sikkert at sige, at du ikke rigtig kan forstå blockchain-teknologi uden at forstå disse principper. Lad os tage et kig på hver af dem.

1. Immutability – Uforanderlighed

Immutability eller uforanderlighed betyder, at noget ikke kan ændres, når det først er skabt. Dette er egenskaben for en blok tilføjet til blockchain: når den først er en del af systemet, kan den ikke ændres yderligere.

Uforanderlighed i blockchain opnås gennem en proces kaldet hashing. Hashing tager nogle data og giver et bestemt output kaldet en kontrolsum. Hver gang du hasher de samme data ved hjælp af den samme algoritme, vil du få det samme resultat, som fungerer som en digital signatur. Den største fordel ved hashing er, at det ikke kan reverse-engineeres: du kan ikke tage en hash og få brugt informationen til at producere den hash.

I en blockchain produceres hashen ved hjælp af både informationen fra den blok, der aktuelt er i brug, og den tidligere blok i kæden. Dette forbinder dem: Hvis nogen forsøger at ændre dataene i én blok, ændres alle hasherne, hvilket gør data i alle andre blokke ubrugelige. Da hasherne ikke længere er gyldige, afviser blockchain forsøget på ændring.

Dataintegritet

Dette garanterer med andre ord dataintegritet. Du kan altid henvise til information, der er gemt på blockchain, fordi du ved, at den ikke blev ændret i mellemtiden. Naturligvis kan oplysninger opdateres, men dette tilføjes til en ny blok. Dette sikrer, at du kan spore dens historie pålideligt og fungerer som forebyggelse af svindel.

Derudover kan det fungere som proof of fraud: der kan bevises hvem, der gjorde hvad. 

Selvfølgelig, bare fordi nogle oplysninger er på blockchain, betyder det ikke, at det er sandt – men i dette tilfælde kan en person, der lavede en fejl, ikke dække deres spor.

Men kan ejeren af blockchain dække deres spor, hvis de vil? Altså nej. Dette bringer os til det næste vigtige aspekt af blockchain.

2. Decentralization – Decentralisering

Decentralisering er overførsel af myndighed og ansvar fra en enkelt central myndighed til alle deltagere. I en blockchain betyder det, at ingen kan fungere som chef for nogen anden. Alle deltagere er på lige fod med andre.

Selvfølgelig er dette ikke så let at implementere 100% i den virkelige verden. Der er vigtige overvejelser, såsom folks evne til at skabe flere identiteter for at øge deres beslutningsevner. Dette er faktisk en velkendt manipulationstaktik kaldet et Sybil-angreb.

For at undgå sådanne muligheder, samt lade folk bevare deres privatliv til en vis grad, afhænger mængden af magt, du udøver i et blockchain-netværk, af andre faktorer. Disse varierer efter konsensusalgoritme: i Bitcoin afhænger det af din regnekraft, men på andre som Cardano eller Ethereum 2.0 afhænger det af antallet af tokens, du har.

Fordele ved decentralisering

Lad os se på nogle af de indlysende fordele, som blockchains decentralisering fører med sig:

Disse fordele passer ind i hinanden og skaber blockchains berømte miljø, der stræber efter retfærdighed og lighed.

3. Transparency – Transparens

Alle kan se hver transaktion og alle relaterede oplysninger gennem såkaldte block explorers. Det betyder dog ikke, at disse oplysninger let kan spores tilbage til den person eller virksomhed, der er ansvarlig for dem. Du er ikke forpligtet til at dele dine personlige oplysninger med nogen, når du f.eks. bruger Bitcoin. 

Du får tildelt en wallet med sin egen adresse, og den adresse er den information, der gemmes i blokken, når du overfører penge til og fra walleten.

Men “svært at spore” betyder ikke umuligt. Mange virksomheder, der bruger blockchain, for eksempel børser, holder deres walletadresser offentlige, så du kan se deres transaktioner. Dette er et vigtigt aspekt, da det tilføjer et niveau af ansvarlighed, som var næsten uhørt før blockchain.

KYC-processen

Noget lignende gælder også for enkeltpersoner. Hvis du har gennemgået Know-Your-Customer-processen (KYC) for at registrere dig på en børs, vil din wallet-adresse på børsen være knyttet til dit navn og andre oplysninger.

Disse oplysninger vil stadig ikke være synlige på selve blockchainen. Alligevel kan det være tilgængeligt fra børsen, enten som en del af en regulatorisk proces (for eksempel hvis du er mistænkt for ondsindede handlinger) eller gennem hacks og andre brud.

Hvad er blockchain og hvordan fungerer det?

At forstå søjlerne i blockchain hjælper med at forstå, hvordan teknologien fungerer. Vi har allerede fastslået, at det er en gennemsigtig, uforanderlig og decentraliseret database.

Alle deltagere har adgang til det, hvilket gør det distribueret. Så når du vil lave en ændring, for eksempel sende nogle BTC til en ven, sker der følgende:

Konsensusalgoritmer forklaret

Processen med at tilføje en blok til blockchainen afhænger af en anden faktor kaldet en konsensusalgoritme. De bruges til at bestemme hvilken deltager, der skal tilføje den næste blok (og modtage belønningerne).

Der er flere forskellige konsensusalgoritmer, men to af de mest almindelige er:

Typer af blockchain-noder – Deltagere på et blockchain-netværk

En deltager i netværket kaldes også en node. Der er tre hovedtyper af noder:

Hvem opfandt blockchain?

Den første blockchain blev lanceret i 2009 som teknologien, der understøtter Bitcoin, lavet af en person eller gruppe af mennesker under Satoshi Nakamoto. Den blev dog først skitseret næsten to årtier tidligere af forskerne Stuart Haber og W. Scott Stornetta i 1991.

I løbet af de næste 18 år gjorde andre teknologiske innovationer (såsom teorien om kryptografisk sikrede kæder af Stefan Konst fra 2000) det muligt for blockchain for at få sin første implementering i den virkelige verden.

Det menes, at blockchain adskilte sig fra Bitcoin i 2014, og fra da af bliver teknologien nogle gange omtalt som blockchain 2.0. Det betyder, at den bliver brugt til andre formål end Bitcoin fra da af, først begyndende med andre kryptovalutaer og derefter gå videre til andre funktioner.

Hvad er blockchain? Offentlige og private typer

Alle de egenskaber, vi dækkede gennem denne guide, er specifikke for såkaldte offentlige blockchains. Disse blockchains er også permissionless. Det betyder, at enhver kan blive en hvilken som helst node, uden frygt for censur, da der simpelthen ikke er nogen autoritet til at forbyde dette.

Men med fremgangen af blockchain 2.0 var nogle virksomheder nødt til at bruge teknologien til deres egne formål. I de fleste tilfælde er der ingen grund til, at de data, der er gemt på virksomhedens blockchain, skal være offentligt synlige. Det er her de såkaldte private blockchains kommer fra.

Private blockchains

Som deres navn antyder, er private blockchains ikke tilgængelige for alle. De er normalt forbeholdt virksomheden og dens partnere. For eksempel, i forsyningskædeindustrien, vil kun personer, der på en eller anden måde er bundet til den last, der spores, få adgang til blockchainen.

Der er simpelthen ikke behov for, at den brede offentlighed får adgang til den blockchain og den information, der er gemt indeni, især da den kan være følsom og bør beskyttes.

De fleste private blockchains er også “permissioned”. Med andre ord kan en myndighed (normalt virksomhedens chef) indstille, hvem der kan foretage ændringer i blockchain, og hvem der kun kan læse de registrerede data. Meget ofte er disse blockchains ikke decentraliserede, simpelthen fordi de ikke behøver at være det.

Sådan investerer du i blockchain teknologi

Der er to primære måder at investere i blockchain-teknologi:

Andre måder at investere i blockchain på inkluderer deltagelse i crowdfunding (ICO’er og IEO’er), blockchain penny-aktier og venturefonde.

Den type, du vælger, vil afhænge af din egen præference over for risiko og antallet af midler, du er villig til at investere.

Sådan bruger du Blockchain

Når det kommer til at bruge blockchain for kryptovalutaer, er processen ret ligetil. Alt du skal gøre er at få den adresse, du sender dine penge til, indtaste den i din wallets sende-indstillinger, indstille det netværksgebyr, du vil betale, og vente på bekræftelse. Det er endnu nemmere at modtage penge, da du ikke behøver at gøre noget.

På sin vis fungerer en krypto wallet på mange punkter ligesom en international bankonto. 

For at bruge blockchainen til at spore information, der er gemt på den, skal du have adgang til blockchains block explorer. Den mest udbredte block explorer til Bitcoin er Blockstream.info, mens for Ethereum går folk med Etherscan.io. Sidstnævnte bruges også til alle projekter bygget på Ethereum-netværket, hvilket gør det til en one-stop-shop for alt Ethereum.

Brugen af blockchain for at blive en beslutningstager vil afhænge af typen af blockchain. For PoW-baserede blockchains skal du eje minehardware og være villig til at dække høje elomkostninger. I PoS-netværk skal du eje en anstændig mængde af netværkets native token og være villig til at stake mindst en del af det.

For mere dybdegående information, tjek netværkets dokumentation, da denne har en tendens til at forklare alt, hvad du behøver at vide i detaljer. For den respektive chain og kryptovaluta, kan du altid læse nærmere på deres eget website. 

Hvad er blockchain funktioner?

Blockchain bruges i dag på tværs af mange industrier. Den største lighed, de deler, er, at de alle drager fordel af blockchains egenskaber som uforanderlighed og gennemsigtighed.

Her er nogle eksempler på hvordan, at blockchain forbedrer virksomheder i visse brancher:

Forsyningskæde

Forsyningskædeindustrien drager fordel af blockchain, idet det fjerner behovet for, at alle deltagere har deres egne kopier af alt. Med en enkelt, uforanderlig informationskilde bliver dataafstemning meget hurtigere og fjerner behovet for unødvendige tredjeparter.

Forsikring

Et andet sted, hvor dataafstemning er vigtig og blockchain giver alle deltagere mulighed for at se, hvad der blev gjort af hvem. Dette forhindrer forsikringssvindel og fremskynder mange processer.

Finans

Blockchain giver mulighed for hurtigere og mere effektive lande-krydsende betalinger, men tilføjer også et nyt lag af gennemsigtighed og ansvarlighed til traditionel finansiering. Dette er grunden til, at mange banker kigger på at lave deres egne digitale centralbankvalutaer (CBDC’er).

Sundhed

Coronavirus-pandemien har vist et behov for tilgængelig sundhedsinformation. Ved hjælp af blockchain kan brugere beslutte, hvem de vil dele deres information med, hvilket inkluderer vaccinationsstatus, om de har haft Covid eller ej, og om de er i fare. Alt sammen information, der kan hjælpe dem med at leve et mere normalt liv, såsom at gå til koncerter og begivenheder, hvis de er raske.

Apoteker

Lægemidler er ofte forfalskede og/eller sælges på sorte markeder, hvilket kan være ekstremt farligt. At være i stand til at spore en vare fra dens produktion til det tidspunkt, den når slutbrugeren, kan hjælpe med at forhindre det, sammen med at kontrollere, om den er udløbet.

Stat

Vælgersvindel er et globalt udbredt problem, som blockchain kan hjælpe med at bekæmpe. Dette er grunden til, at mange lande overvejer at implementere et blockchain-baseret vælgersystem, som ikke kan manipuleres til fordel for noget parti for at fremme en ægte demokratisk proces.

Kunst

Måske det mest kendte eksempel er NFT’er. At eje en NFT er at være i stand til at bevise, at du ejer en original digital genstand. En NFT kan være unik eller der kan være et bestemt antal af dem. NFT står for non fungible token.

Gaming

I lighed med kunst, tager NFT’er ejerskab til et helt nyt niveau på dette område.

Dette er ikke en komplet liste over potentielle fordele, men det er et godt udgangspunkt for at forstå, hvad blockchain er god til. Mange tror, at blockchain udelukkende går ud på spekulation og ikke har nogle egentlige funktioner.

Men det viser sig altså, at blockchain kan skabe værdi for rigtigt mange private personer og virksomheder verden over. 

Kryptovaluta og blockchain i Ulande

Blockchain har som sagt en masse fordele, der kan gavne de større og mindre internationale såvel som nationale virksomheder. Men blockchain teknologi har faktisk også vist sig at være en fantastisk og oplagt teknologi i mange U-lande. 

I mange Ulande og specielt i Afrika har mange ikke mulighed for at oprette en bankkonto eller på anden måde registrere sig hos en finansiel virksomhed. Der er ofte en masse krav, der ikke kan opfyldes af fattige dele af samfund. Det betyder, at de ikke kan hverken modtage, sende eller betale med digitale penge. 

Med blockchain teknologi behøver man hverken registrere sig eller på anden måde opgive informationer, for at kunne oprette en wallet, der kan fungere som en form for bankkonto. Det kan gøre det langt nemmere for mange i U-lande, der gerne vil have mulighed for at sende og modtage penge. 

Blockchain teknologi kan bruges til bistand

Med blockchain teknologi kan det derfor være lettere at støtte personer eller mindre samfund direkte, i stedet for at det skal gå igennem som en organisation som Røde Kors. Røde Kors bruger også de indsamlede penge på at lønne danske ledere. Danske topledere hos Røde Kors i Danmark kan tjene op imod 2 mio. kroner om året og det er dine donerede penge, der bliver brugt på dette. 

Med en wallet adresse på en i f.eks. Afrika kan du sende penge direkte og ubeskåret til en familie eller et projekt. 

El Salvador er et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på dette område. Her har man sidestillet Bitcoin med landets valuta, som er USD. Dette tiltag er gennemført, da mange penge førhen blev sendt ud af landet til banker og tredjeparter, der har opkrævet store gebyrer for transaktioner. 

Almindelige myter om blockchain

Blockchain har nogle gennemgående myter begået af mangel på forståelse. Hvad er blockchain, når det kommer til løse historier og myter? Her vil vi tage et kig på dem og forklare sandheden:

Hvad er blockchain så for noget? 

Selvom blockchain har mange relativt komplekse funktioner, behøver det ikke at være svært at forstå. Teknologiens kompleksitet er dens største styrke, da den garanterer sikkerhed, gennemsigtighed og tilgængelighed uden at ofre demokrati og lighed.

Blockchain er en teknologi, der ved første øjekast virker uoverskueligt og meget indvirklet. Men hvis man vil bruge blockchain og kryptovaluta til simple formål, er der intet behov for at forstå mekanikken bag. De fleste vil alligevel blot købe krypto som en investering og eller sende og betale med kryptovaluta. Det er meget simpelt at forstå og komme i gang med. 

Hvis du er interesseret i at finde din første investering i kryptovaluta og læse nærmere om de forskellige aktiver, kan du finde et hav af guides og anmeldelser her på Cryptonews. Vi kommer løbende med nyheder og artikler om de nyeste og bedste kryptovalutaer. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er blockchain?

Blockchain er en banebrydende teknologi, der på mange punkter kan revolutionere brancher, personlige forhold og bankverdenen. Blockchain har at gøre med decentrale netværk, validatorer, konsensusmekanismer og demokrati.

Hvor bruges blockchain?

Alt kryptovaluta har en forbindelse til blockchain teknologi, da blockchain er selve teknologien bag. Blockchain bruges i dag i rigtigt mange brancher og forretninger, der har optimeret forsyningskæder og meget mere vd brugen af blockchain. 

Hvad er Bitcoin?

Bitcoin er det første offentlige kryptoprojekt, der har taget brug af den banebrydende teknologi. Bitcoins lancering satte gang i en masse andre projekter og der er i dag titusindvis af innovative projekter, der alle er med til at revolutionere på forskellige områder.