. 2 min read

Hvad er Ethereum?

Hvad er Ethereum? I korte træk er Ethereum et decentraliseret netværk, der kan bruges til at bygge og bruge applikationer på en distribueret blokchain. Nogle af de mest hyppige søgninger i dag er “What is Ethereum?”, “Hvordan virker Ethereum?” og lignende.

Hvad er Ethereum?

Hvordan virker Ethereum? 

Nogle gange omtales Ethereum som en “global computer”. Dette skyldes, at Ethereum-platformen bruger computerkraft fra alle de computere, der er tilsluttet dens netværk. Oplysningerne gemmes på alle computerenheder i en såkaldt “node”, hvilket betyder, at den er decentraliseret og derfor heller ikke styres af noget enkeltindivid eller centralt sted – i modsætning til en traditionel database. Der er ingen begrænsning på antallet af forbrundne computere, der kan oprette forbindelse til netværket.

Ethereums historie starter med programmørerne Vitalik Buterin, Mihai Alisie, Anthony Di Iorio og Charles Hoskinson, og projektet blev lanceret i 2015. Ethereum blev finansieret ved at udstede sin egen kryptovaluta – Ethereum, Ether, eller slet og ret ETH. Markedsværdien af Ethereum havde allerede oversteget 70 milliarder dollar i december 2017, hvilket gør den til en af de absolut mest succefulde kryptovalutaer, kun overgået af Bitcoin – og kun i form af markedsværdi.

Ethereum understøtter decentrale applikationer eller “dapps”, som er defineret ved ikke at være styret af en tredjepart. Her kan man gemme data, overføreraktiver og så videre. Dapps er aldrig ude af drift (medmindre hele internettet går ned globalt), og de er modstandsdygtige mod censur og svindel. Disse applikationer drives af såkaldte “smart contracts”, som er computerkoder, der kan tilpasses efter behov. Dette er en af grundene til, at dapps og DeFi (Decentralized Finance) nogle gange omtales som “programmerbare penge”.

Grundlæggende fakta, du bør vide om Ethereum:

Ethereum bruges ofte til Initial Coin Offering-projekter (ICO’er), da netværket nyttigt til at skabe nye kryptovalutaer på – og til at sælge og kickstarte nye projekter.

Eksempler på systemer, der allerede er bygget på Ethereum, er f.eks. systemer til afstemning, crowdfunding af fast ejendom, lotterier, spil, sociale netværk, udlån, pengeoverførsler og meget mere. 

I fremtiden vil der givetvis også være projekter, der har at gøre med internet of things, markedsforudsigelser, energioverførsel og så videre. Dette er muligvis ikke alt, der er at vide om Ethereum, og der er skrevet meget om emnet – både i bøger og på internettet.

Teknologien er stadig i sin spæde ungdom, og den udvikles og forbedres hele tiden. Der er efterhånden kommet en række andre blockchain-platforme til på samme felt, og mange af dem forsøger at bygge nye netværksløsninger, hvor brugere kan skabe applikationer på deres blockchains. 

I marts 2017 blev Enterprise Ethereum Alliance etableret. Den forbinder virksomheder fra Fortune 500 (en liste over verdens største virksomheder), startups, akademikere og teknologileverandører med Ethereum-eksperter. Alliancens mål er at skabe og fremme forretningsvenlige Ethereum-løsninger.

 

Forrige – Hvordan kan firmaer modtage Bitcoin som betaling?
Næste – Hvad er en smart contract?

Har du forslag eller kommentarer til denne artikel? Giv os besked.