3 min. læsning om dagens kryptonyheder
Hvad er Web3?
Hvad er Web3? Dette spørgsmål er måske mere relevant end nogensinde, da det er et nyt blockchain-baseret koncept, der har til formål at erstatte det nuværende internet – eller i hvert fald ændre det radikalt. Idéen er baseret på et mere selvstændigt og mindre centraliseret internet. Web3 giver folk mulighed for at beholde ejerskabet over de data, de bruger og deler online. Og alt dette gøres muligt ved brug af Blockchain-teknologi og såkaldte smart contracts. Web3 handler i bund og grund om decentralisering.
Lad os tage et kig på, hvordan dette fænomen er ved at udvikle sig.
Hvad er Web3 – og hvordan fungerer Web3?
Hvad er Web3 – i korte træk: Web3’s mission er at være en decentral udgave af det nuværende internet. Dette vil ske gennem Blockchain-teknologi. Web3-interaktioner bliver udført med transaktions-hash (nummer), digitale og kolde opbevaringswallets samt Web3-identiteter.
Her er en kort oiversigt over ting, der er karakteristiske for Web3:
- Verificérbart
- Tillidsløst
- Selvstyrende
- Tilladelsesløst
- Tilstandsfuldt
- Indbyggede betalinger
Der er tusindvis af søgninger på “what is web3?”, og der skrives derfor meget om det for tiden. Ifølge uddannelsesplatformen Deepstash bygger eller implementerer Web3-udviklere ikke applikationer, der kører på en enkelt server eller database og administreres af en enkelt udbyder. I stedet kører disse applikationer på blockchains og decentraliserede netværk af mange bruger-til-bruger nodes, der tilsammen danner en kryptoøkonomisk protokol.
Hvis du foretrækker visuel læring, viser denne denne video, hvordan Web3 fungerer:
Internettets udvikling – Web1, Web2 og Web3
Efterhånden som Web2 udviklede sig, blev folk mere og mere afhængige af det netværk, der blev skabet. Her indsamles og sælges vores data af og til store virksomheder, som folk er afhængige af til hverdag.
For at bruge en app eller logge ind på et websted, må man ofte acceptere datasporing eller en privatlivsaftale. Disse ansvarsfraskrivelser informerer brugeren om data, som bliver indsamlet eller sporet.
På trods af dette er der sjældent nogen, der læser erklæringen med juridisk jargon. De fleste af os accepterer den uden videre og fortsætter med at downloade en app eller oprette en konto. Dette citat opsummerer, hvor uansvarligt det er, ikke at læse fortrolighedserklæringer. Det er baseret på en brugerundersøgelse fra Pro Privacy:
“For at bevise, hvor få mennesker gider læse det med småt, når de køber en vare eller benytter en tjeneste, lykkedes det hjemmesiden ProPrivacy.com at overtale 99 procent af de adspurgte i undersøgelsen til at opgive latterlige ting som navnerettighederne til deres førstefødte barn og give deres mødsre adgang til deres browserhistorik…
Dette skete gennem et humoristisk socialt eksperiment, der til trods for sin seriøse hensigt var designet til at vise, at virksomheder kan inkludere stort set alt i disse erklæringer, og den typiske forbruger er meget tilbøjelig til at acceptere vilkårene, ganske enkelt for de ikke gider at læse, eller nærstudere det, der er skrevet med små bogstaver…
ProPrivacy.com fandt ud af, at det var meget nemt at slippe af sted med at sætte latterlige ting ind i vilkår og betingelser. Gruppen fandt ud af, at kun 1% af teknologibrugerne i et socialt eksperiment rent faktisk læste vilkåre og betingelser.” – Dr. Tim Sandle, DigitalJournal.com
Det er ikke underligt, at folk er i chok efter at have indset, hvordan deres data er blevet brugt, selv om vi frivilligt giver disse oplysninger bort. Gennemsigtighed har aldrig været klar med hensyn til, hvordan vores data indsamles og bruges. Dette er nok den største faktor, der skabte en modbevægelse, hvor folk begyndte at modsætte sig produkter, der misbruger folks data og private oplysninger.
Men hvad er Web3’s styrker til sammenligning? Ved brug af Web3 vil de aftaler, vi er vant til at læse, blive erstattet med en underskrift af en smart contract. Selv om Web3 stadig er ved at blive bygget og endnu ikke er klar til implementering, er der allerede mange anvendelsesmuligheder på apps og websteder, og mange af disse kan vi allerede tage i brug i dag.
Web3-apps – eller Dapps (forkortelse for “decentraliserede applikationer”) – styrer ikke det indhold, som brugeren lægger på nettet. Brugeren kontrollerer, hvem der har tilladelse til at se, kopiere/beholde eller bruge nogle af disse data. Selve kontrollen vil blive organiseret af smart contracts.
Så hvad vinder og/eller taber vi egentlig ved at gå videre til Web3? Og hvad gør Web3 anderledes end Web2?
Web2 gav os muligheden for at hente samt sende data over nettet, og en af de første applikationer var e-mail. Der skete naturligvis mange teknologiske fremskridt i den samme periode, og samfundet tog kort tid efter de sociale medier til sig. Mange af de fremskridt skete på baggrund af Web2. I dag er mennesker direkte forbundet med hele verden – med blot nogle få klik. Denne forbindelse gav mulighed for megen innovation, og folk begynder nu at indse, at vi opgav sikkerhed og privatlivsbeskyttelse til gengæld for disse bekvemmeligheder.
“Web 2.0 henviser til websteder og applikationer, der forsyner brugergenereret indhold til slutbrugerne. Web 2.0 bruges på mange websteder i dag, primært med fokus på brugerinteraktivitet og samarbejde. Web 2.0 fokuserede også på at levere mere universelle netværksforbindelser og kommunikationskanaler. Forskellen mellem Web 2.0 og 3.0 er, at Web 3.0 er mere fokuseret på brugen af teknologier såsom maskinlæring og AI for at levere relevant indhold til den enkelte bruger i stedet for det samme indhold, som andre slutbrugere har leveret. Web 2.0 giver i grove træk brugerne mulighed for at bidrage og nogle gange samarbejde om indhold på stedet, mens Web 3.0 højst sandsynligt vil overdrage disse opgaver til “semantisk web” og AI-teknologier.” Alexander S. Gilis fra TechTarget.
Web1 var den første version af nettet, der var tilgængelig for folk, og var på en måde en mellemting mellem Web2 og Web3. Bortset fra at Web1 ikke havde nogen store virksomheder, der brugte folks data, da der ikke var megen data at bruge. Web1 havde ikke mulighed for, at brugerne kunne interagere med hinanden. I den forstand startede internettet som en skags skrivebeskyttet grænseflade.
Hvad Web3 kan bruges til
Selv om web3 stadig er under udvikling, er der allerede enkelte bemærkelsesværdige organisationer, der allerede leverer ydelser på Web3. Hvad er Web3 ydelser? At bygge Dapps vil være anderledes for programmører, selv om de vil se ud eller virke på samme måde som Web2 gør nu. Der er webbrowsere, der vokser i popularitet, og som allerede er klar til Web3.
For eksempel er Brave browser bygget på kildekoden fra Google Chrome. Faktisk kan du sågar importere dine bogmærker, adgangskoder osv. direkte fra din Chrome desktop-app til Brave, samt bruge Chrome Store til at installere dine yndlingsplugins.
Unstoppable Domains er en anden tidlig platform, der er tilpasset Web3. Hvis du ville have et webdomæne hostet på Web2, måtte du registrere domænenavnet med DNS (Domain Name System). Medmindre du ved, hvordan man koder og udvikler, vil du sandsynligvis betale et månedligt gebyr for en hostingtjeneste. Unstoppable Domains opkræver et engangsgebyr for en række forskellige domæner såsom .crypto, .coin, .wallet og andre.
Derefter kan ens domæne nemt registreres hos InterPlanetary File System (IPFS) – og man kan skabe (“minte”) sit domæne med e.ks. ETH eller Polygon (MATIC) – for at undgå gebyrer til “gas”. Systemet er stadig i sin vorden, så det er pt. begrænset, hvad man kan bruge det til.
Ikke desto mindre findes der mange plug-ins og applikationer til domænerne på disse websteder. Selve domænet fungerer som din online wallet og giver dig adgang til tusindvis af kompatible kryptovalutaer.
Unstoppable Domains tilbyder også et universelt login. Koncepterne “Web3 Identity” og “Universal Login” er meget ens. Den eneste forskel er, at det domæne, du valgte og skabte, kan bruges på tværs af Web3. Dette betyder også, at Web3 er mere brugervenligt, da din online wallet-adresse normalt består af én lang alfanumerisk kode (en såkaldt “hash”).
Herefter kan man bruge IPFS (Interplanetary File System) til at bygge på Web3. Denne organisation tilbyder decentraliseret datalagring, og den er open source. IPFS gør det muligt at gemme store mængder data, mens der udvikles Dapps til Web3. Processen indebærer oprettelse af spkaldte CID’er (indholdsidentifikatorer) eller “hashes”. Disse CID’er bruges til at lokalisere data, der er gemt på forskellige servere i IPFS-netværket, hvilket svarer til selve Blockchain-teknologien.
Se videoen nedenfor for en detaljeret forklaring af IPFS’s oprindelse og funktionalitet:
Kritik af Web3
Der er mange kritikere af Web3. Nogle folk er bekymrede over, hvordan reguleringen af Web3 vil fungere. De bekymrer sig også om konsekvenserne af lyssky aktiviteter eller andet skadeligt indhold. Disse problemer kan evt. løses ved hjælp af lovgivning, men dette er i åbenlys modstrid med principperne, der ligger til grund for et decentraliseret internet: Web 3.0.
Billedet nedenfor viser ulemperne ved Blockchain-teknologi. De største områder har at gøre med miljø, personligt ansvar, skalérbarhed og falske narrativer.
Selv om Blockchain og Web3 ikke er helt det samme, kunne vi ikke have Web3 uden Blockchain.
På et mere teknisk niveau hævder nogle folk, at blockchain-teknologi ikke er decentraliseret, hvis der er et begrænset antal deltagere i et givent netværk, som hjælper til med vedligehold, dataprocessering eller såkaldte “nodes”.
Et andet populært argument mod Web3 er spørgsmålet: “Hvem bygger teknologien?” Da målet med Web3 er decentralisering, skal de virksomheder, der bygger Dapps, også decentraliseres, der der jo ellers blot i sagens natur er tale om pseudo-decentralisering.
Afsluttende tanker
Web3 vil helt sikkert løse vigtige samfundsproblemer, som kræver hurtige løsninger. Efterhånden som kryptorevolutionen tager fart, er det meget muligt, at Web3 ville blive det næste biprodukt af denne udvikling.
Der er mange gyldige kritikker af Web3, der stiller spørgsmål ved dets evne til at tilpasse sig. Men da Web3 stadig er under opbygning, og der stadig er mange problemer, der må løses, aner vi ikke, hvad der kan ske. Web3 er bestemt noget, man bør læse og lære mere om, da det vitterligt kan gå hen og blive morgendagens internet.
Nedenfor finder du en kort liste over nogle af de mest bemærkelsesværdige Web3-organisationer, der allerede eksisterer. Mange af disse organisationer inggår partnerskaber og samarbejder med hinanden.
Dette viser bevægelsens beslutsomhed – og kan også ses som et vidnesbyrd om, hvor stærkt dette community er. Hver enkelt organisation har et voksende økosystem, der understøtter eller bliver understøttet af en “lag1”-løsning, en kryptovaluta, et community og andre elementer, der skaber forbindelse: