Binance.US fjerner over 100 kryptovalutapar efter SEC-sigtelser

Martin Guldlund
| 2 min read
Binance.US fjerner over 100 kryptovalutapar efter SEC-sigtelser
Kilde: Adobe

Binance.US har besluttet at fjerne over 100 handelspar inden den 8. juni, blot få dage efter SEC (Securities and Exchange Commission) sigtede Binance og firmaets CEO.

Disse handelspar, der er aktiver, som kan handles for hinanden på en børs, inkluderede blandt andet AAVE/USDT, SUSHI/USDT, POLYX/USDT, FLOW/USDT, ATOM/BTC og HBAR/BUSD.

“Dine aktiver er stadig sikre med Binance.US, og ind- og udbetalinger fungerer fortsat som normalt”, udtalte børsen i et opslag i onsdags.

SEC’s angreb

Dette sker få dage efter, at SEC sigtede Binance og firmaets CEO, Changpeng Zhao, der også er kendt som CZ, for deres “åbenbare tilsidesættelse af de føderale værdipapirlove”.

Binance og BAM Trading, der drev forretning som Binance.US under Zhaos ledelse, fungerede ulovligt som en børs, mægler, og “clearingagentur” uden først at have registreret sig, hævdede SEC.

SEC anførte også, at Solana, Cardano, Polygon med videre blev klassificeret som værdipapirer i klageskriftet.

SEC indgav også en nødbegæring om at indefryse alle BAM tradings aktiver, hvilket i praksis vil sige Binance.US.

SEC sagde, at de forsøgte at sikre, at investorernes aktiver ville forblive i USA og kun under kontrol af BAM Trading, ikke af Binance og Zhao.

“Anklagede har gentagne gange har undladt at give tilstrækkelige forsikringer, derfor søger SEC nu rettens hjælp til at sikre tilgængeligheden af investornes aktiver, så sagsøgte ikke bortskaffer aktiver, der måtte forfalde, hvis SEC får medhold i denne sag”, sagde SEC om retssagen.

Binance.US har hævdet, at alle kundeaktiverne er sikre og sikre, og at ordren ikke ville indefryse kundernes aktiver.

“SEC’s seneste anmodning er snarere en slags juridisk fifleri, end ægte bekymring for Binance.US-kunder og sikkerheden af deres aktiver”

Sådan tweetede Binance.US.

Hvordan reagerer markedet?

Selv om kryptomarkedet reagerede med en del panik, da SEC offentliggjorde de oprindelige anklageskrifter mod Binance og Coinbase, så kom Bitcoin sig forbløffende hurtigt efter et stort prisfald.

Den største taber har indtil videre været Binance Coin (BNB), der mistede over 17% på et halvt døgn, og som ikke er kommet sig i nævbeværdig grad.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at markedet som helhed klarer sig helt fint – med undtagelse af nogle af de specifikke altcoins, som blev navngivet i SEC’s anklageskrift.