Coinbase CEO overvejer at forlade USA

Ruholamin Haqshanas
| 2 min read
Coinbases CEO Brian Armstrong
Kilde: Screenshot fra video på CNBC / YouTube

Coinbases CEO, Brian Armstrong, har antyde, at den kendte kryptobørs vil forlade USA, hvis lovgiverne ikke afklarer deres tilgang til digitale aktiver.

“Alt er muligt, inklusive flytning eller hvad der skal til”, sagde han under Innovate Finance Global Summit  i tirsdags, efter at den tidligere britiske kansler George Osbourne spurgte, om han kunne se Coinbase forlade USA, skrev The Telegraph. 

Udtalelsen kommer, efter at USA har øget sin indsats for at bringe kryptosektoren under lovgivningsmæssigt tilsyn.

De agenturer, der skaber reglerne i USA, det vil sige SEC (Securities and Exchange Commission) og CFTC (Commodity Futures Trading Commission), har lanceret en aggressiv kamp mod kryptosektoren.

For nyligt sendte SEC en s[kalldt “Wells-meddelelse” til Coinbase, der truede kryptobørsen med juridiske sanktioner vedrørende nogle af dets noterede digitale aktiver, dens staking-service, Coinbase Earn, Coinbase Prime og Coinbase Wallet.

Ligeledes bekendtgjorde CFTC for nyligt, at agenturet lægger sag an mod Binance og platformens grundlægger Changpeng “CZ” Zhao med påstande om, at kryptobørsen bevidst tilbød uregistrerede kryptoderivater i USA i strid med loven.

“Jeg tror, at USA har potentialet til at blive et vigtigt marked for krypto, men lige nu ser vi ikke den lovmæssige klarhed, som vi har brug for”, sagde Armstrong.

“Jeg tror, at om nogle år, hvis vi ikke får lovgivningsmæssig klarhed i USA, så kan vi blive nødt til at investere mere andre steder i verden”.

Det seneste lovmæssige pres har tvunget mindst én kryptobørs til at forlade USA.

Bittrex har meddelt, at formaet lukker sine amerikanske aktiviteter på grund af stigende lovgivningsmæssigt pres og mangel på specifikke krav. Bittrex’ medstifter, Richie Lai, udtalte:

“De lovmæssige krav er ofte uklare og håndhæves uden diskussion eller input, hvilket resulterer i et ujævnt konkurrencelandskab. Det er ikke længere muligt at drive forretning i USA”.

Armstrong havde valgt England i stedet for USA

Armstrong sagde, at han ville have overvejet London Stock Exchange over New York, hvis han fik mulighed for at børsnotere sit firma igen.

Han hævdede, at Storbritannien har en regulatorisk fordel, fordi der kun er én regulator, FCA (Financial Conduct Authority), som er ansvarlig for både råvarer og værdipapirer.

Til sammenligning er der to separate organer i USA: CFTC og SEC. Armstrong sagde, at der er en “kamp om autoritet” mellem disse to lovgivere, som har udstedt modstridende udtalelser.

“Der kommer faktisk modstridende udtalelser fra lederne af CFTC og SEC næsten hver anden uge. Hvordan vil en virksomhed fungere i det miljø? Vi vil bare have klare regler”.

Som rapporteret overvejer Coinbase at oprette en digital aktivbørs uden for USA midt i det stigende regulatoriske pres og et træls bankklima for kryptofirmaer.

I marts advarede Armstrong om, at en fjendtlig tilgang til lovgivning fra SEC kunne drive kryptosektoren ud af USA.

Armstrong sagde, at næsten alle større finansielle knudepunkter, inklusive Singapore, Hongkong, London og senest EU, har indført omfattende kryptolovgivning og tilføjede, at USA også bør følge trop, hvis det ikke ønsker at sakke bagud.