DeSantis stiller op som præsident: Vil beskytte Bitcoin og modarbejde en CBDC

Sarah Wynn
| 2 min read
DeSantis stiller op som præsident: Vil beskytte Bitcoin og modarbejde en CBDC
Kilde: screenshot fra video på Ron DeSantis’ Rumble-side

Den amerikanske præsidentkandidat Ron DeSantis lovede at beskytte Bitcoin, da han annoncerede sit kandidatur som præsident i denne uge.

DeSantis annoncerede sit kandidatur til præsidentposten på Twitter i onsdags.

“Som præsident vil vi beskytte evnen til at skabe ting som bitcoin”, sagde DeSantis. “Jeg tror, at disse sofistikerede mennesker kan træffe beslutninger. Der er risici forbundet med det, men lad dem gøre det.”

Forskellige tilsynsmyndigheder som f.eks. US Securities and Exchange Commission (USEC) og Commodity Futures Trading Commission (CFTC) har gennemført sanktioner i bestræbelsen på at håndhæve regler mod adskillige kryptofirmaer i løbet af det sidste år, og lovgiverne arbejder på at skabe lovgivning i kryptosektoren.

“Jeg mener, at den nuværende regering tydeligvis er ude efter Bitcoin”, sagde DeSantis.

DeSantis slår også på emner som at lukke grænsen for immigranter og ytrer modstand mod “forfatningsstridige covid-mandater” og “woke-ideologi” blandt andre emner, ifølge hans website.

Modstander af CBDC’er

Floridas guvernør er særligt modstander af idéen on centralbankernes digitale valutaer, de såkaldte CBDC’er (Central Bank Digital Currency).

DeSantis underskrev tidligere på måneden et lovforslag, der forbyder brugen af CBDC’er i hans stat, hvilket kan kaldte “landets første”.

Den forbyder også brugen af CBDC’er udstedt af andre regeringer og opfordrer andre stater til at bruge deres handelslove til at indføre lignende forbud.

“Bidens CBDC er et forsøg på at øge regeringens kontrol over folks finanser, og det nægter vi at tillade. I Florida sætter vi pris på personlig frihed, og vi vil ikke tillade, at egeninteresserede eliter ødelægger vores frihed”, sagde DeSantis i en udtalelse d. 12. maj.

Federal Reserve er i færd med at udforske fordele og ulemper forbundet med en CBDC, men de officielle embedsfolk har sagt, at det ikke foreligger en endelig beslutning endnu..

“Jeg kan love jer, at hvis jeg er præsident, laver vi ikke en digital centralbanks-valuta. Jeg tror, det ville være en stor, stor påvirkning af folks økonomiske friheder og økonomiske privatliv”, sagde DeSantis i onsdags.

Det er uvist, om DeSantis’ velvilje mod Bitcoin og modstand mod en CBDC er noget, der kan skaffe ham flere stemmer. Det er dog ikke utænkeligt, at nogle af de amerikanere, der tidligere støttede uafhængige kandidater med økonomisk liberale (red: libertarian) tilbøjeligheder, nu vil vælge at støtte ham i stedet.