Fald i korrelation mellem Bitcoin og amerikanske aktier

Martin Guldlund
| 3 min read
Korrelation mellem Bitcoin og aktiemarkedet
Bitcoin. Source: Adobe

Korrelationen mellem Bitcoin og amerikanske aktier bliver mindre. Den positive korrelation mellem Bitcoin-kursen og amerikanske aktiekurser nåede et rekordhøjt niveau i 2022, men nu er denne tendes ved at ebbe ud. Nogle Bitcoin-optimister håber, at denne frakobling er lovende for Bitcoin, da det kan betyde, at det amerikanske aktiemarkeds nuværende krise kan skabe mindre modvind for verdens største kryptovaluta.

Ifølge en graf, der blev delt af CoinMetrics, har den 60-daglige Pearson-korrelation mellem Bitcoins pris og prisen på S&P 500 (der pruges som pejlemærke for det amerikanske aktiemarked) været på et absolut lavpunkt siden april 2022. I denne uge var korrelationen på 0.30.

laveste BTC/S&P500 korrelation

Korrelationen var på sit højeste – med en værdi på 0.667 i september 2022 – efter en pludselig stigning tidligere på året, da både kryptovaluta og aktier oplevede store prisfald på grund af bekymringer om stigende inflation i US – samt en vag respons fra US Federal Reserve, som er den finansmyndighed, der regulerer disse ting.

faldende korrelation bellem bitcoin og det amerikanske aktiemarked
Bitcoin and the S&P 500 got smoked in unison in 2022. Source: Trading View

Faldet i korrelationen mellem de to aktivklasser kommer i kølvandet på kryptovalutas imponerende stigning i starten af året. Bitcoin var steget med cirka 35% i løbet af året, mens S&P 500 var steget med blot sølle 4%

Kan frakoblingen til aktier betyde kronede dage for krypto?

Bitcoins stigende korrelation med aktiemarkedet i den sidste halvdel af 2022 var et klart tegn på den igangværende krise på kryptomarkedet. Da vi nåede november i 2022, var Bitcoin faldet med 77% fra sit all-time-high i 2021 på $69.000.

Inden da havde den såkaldte Pearson-korrelation (60 dags) mellem Bitcoin og S&P 500 aldrig været højere end 0.3 – med nogle ganske få og korte undtagelser. Fra tid til anden faldt korrelationen ligefrem til under nul. I årene, der ledte op til 2022, da Bitcoin’s korrelation til amerikanske akter var meget svagere, steg Bitcoins pris langt mere, end det senere var tilfældet.

bitcoin stiger mere når korrelation til aktiemarkedet er mindre

Bitcoin steg med over 2.000% fra sit laveste niveau i 2018 – til lige over $3.000 – inden de nye rekorder blev opnået i 2021. Optimister håber, at en lavere korrelation mellem Bitcoin og aktier – som den vi oplevede fra slutningen af 2018 til slutningen af 2021 – i sidste ende varsler et nyt bull market.

En del aktieinvestorer frygter, at FEDs aggressive indsats for at bekæmpe inflation, som lader til at være vedvarende, vil resultere i en mere omfattende recession, der vil begrænse virksomhedernes indtjening senere på året. Dette gør, at mange aktievurderinger vil falde endnu mere, og de har oven i købet allerede lidt under den højere risikofri rente (højere renter på amerikanske statsobligationer).

Dette er grunden til, at meget få mennesker tror på en kortsigtet stigning i amerikanske aktiekurser. Men en svagere korrelation mellem Bitcoin og amerikanske aktier kan skabe grobund for prisstigninger for Bitcoin, på trods af den vedvarende pessimisme angående amerikanske aktier – ja måske lige frem på grund af den.

Faldet i Bitcoins pris fra det seneste højdepunkt på $25.000 har medført, at visse on-chain-indikatorer viser mindre optimistiske udsigter for verdens største kryptovaluta. Derfor frygter nogle, at Bitcoin kan være på vej tilbage under $20.000 i den nærmeste fremtid.