Kinesisk Baidu-chatbot vækker bekymringer i vesten

Det kinesiske teknologifirma Baidu har netop afsløret sin nyeste AI-chatbot, og der er nogle vilde påstande om dens evner.

Ifølge Baidu kan den nye chatbot kommunikere med ingen fejl selv om følsomme emner.

Baidus påstande rejser imidlertid spørgsmål, eftersom der efterhånden findes mange AI-chatbots.

Spørgsmålet er: Har Baidus AI de påståede evner, eller er der tale om en avanceret strategi, der har til formål at censurere?

Baidus teknologiske status

Baidu har gradvist gjort sig bemærket på teknologiområdet siden sin lancering i 2000, hvilket har givet firmaet titlen som “Kinas Google”. Baidu er baseret i Beijing og er en af verdens mest indflydelsesrige teknologivirksomheder.

Ligesom Google laver Baidu søgemaskinetjenester, cloud-lagring, kort, online reklamer og AI-drevne applikationer.

Virksomheden har gjort store fremskridt med AI i de sidste par år, især indenfor naturlig sprogbehandling og udvikling af chatbots.

Baidus seneste bestræbelser har været centreret omkring virtuelle assistenter, der kan føre mennesketro samtaler og levere præcise og nyttige data til brugerne.

Og nu hævnder Baidu at have skabt en fejlfri AI-chatbot, der kan håndtere følsomme emner præcist og effektivt.

Men mange har udtrykt bekymring over dens kulturelle bias, ytringsfrihed og risici forbundet med AI-drevne chatbots i en kinesisk kontekst.

Baidus omfattende ekspertise inden for AI-teknologi, enorme brugerbase og indflydelse på det kinesiske marked gør virksomheden til en stor spiller på den globale AI-scene.

Men efterhånden som AI-teknologi udvikler sig og trænger ind i forskellige sektorer, er det afgørende at kontrollere dens potentielle implikationer for mennesker.

Det er med andre ord nødvendigt, at være bevidst om den følsomme balance mellem ytringsfrihed og censur i AI-chatbots.

Udfordringer for udbredelsen af Baidus chatbot

Baidus chatbot kan være et paradigmeskift med henblik på effektiv og præcis AI-kommunikation.

For eksempel kan chatbots diskutere sociale og politiske spørgsmål med stor præcision på en taktfuld måde.

Der er dog uvist, om Amerika, Europa og det bredere internationale samfund vil acceptere denne chatbot. Der kan der være sociokulturelle og geopolitiske forskelle, der hindrer dens accept på globalt plan.

Dog klinger det lidt hult, når en del af salgstalen lyder på, at brugerne ikke behøver frygte at diskutere følsomme spørgsmål, eftersom det kinesiske regime ikke just er kendt for sin store tolerance og ytringsfrihed.

Så selv om Baidus ny AI-innovation virker lovende, er der bekymring om politisk censur – for slet ikke at tale om såkaldt “data miming”, hvor der indsamles store mængder brugerdata, og hvor det samtidigt er uklart, hvem der har adgang til disse data.

F.eks. rapporterede DR, at TikTok (som også er kinesisk) indsamler mere data end andre sociale medier, og at ansatte frarådes at installere appen på deres mobiltelefoner.

Kinas omfattende censur af medier og internet anses generelt som et stort problem.

I den kontekst kan Baidus innovation ses som noget, der øger spændingen i kampen om AI-herredømmet mellem USA og Kina.