NFT auktion for kvindernes internationale kampdag

Martin Guldlund
| 2 min read
NFT kunst af kvindelige kunstnere
Cosmic Bloom af Jen Stark. Kilde: Sotheby’s

Til ære for kvindernes internationale kampdag afholder auktionshuset Sotheby’s en støtte-auktion med titlen Min “My Body, My Business”.

Under arrangementet bliver der fremvist en lang og mangfoldig række af feministiske kunstværker, herunder NFT’er – både af etablerede og nye kvindelige kunstnere. Auktionen er tænkt som en hyldest til kreativitet, empowerment og kvinders vedvarende indflydelse både i og udenfor kunstverdenen.

Auktionen – der rummer både fysisk og digital kunst – løber af stablen mellem 7. og 14. marts og er arrangeret af Sotheby’s (et stort auktionshus) og UnicornDAO, som er en DAO (Decentraliseret Autonom Organisation), der er dedikeret til kvinde- og gender-fluid NFT’er.

Auktionen bliver overset af den russiske politiske aktivist – medstifter af Pussy Riot – Nadya Tolokonnikova, er en del af indtægterne fra salget går til sundhedsorganisationer for kvinder såsom Planned Parenthood, sagde auktionshuset i en erklæring.

“Denne auktion inkluderer en række værker fra “indfødte” kvindelige kunstnere, der bruger deres kunst som et medie til at tale for og udforske en bred vifte af emner relateret til kvinders rettigheder, blandt andet forplantningsrettigheder, kønsbaseret vold, kropsbillede, ligestilling og mange flere” – siger Sotheby’s.

Ud over at fungere som auktionens kurator, vil Tolokonnikova også præsentere sit eget værk: Fragile Masculinity Genesis, som udgør “det indledende værk i et større projekt, der vil udfolde sig i de kommende måneder, og som også involverer performance, audiovisuelt arbejde samt en installation af Pussy Riot”, står der i den officielle meddelelse.

Værket bliver opfulgt af en række andre værker af kunstnere, der blandt andet omfatter Marina Abramovic, Cindy Sherman, Sarah Meyohas, Jenny Holzer og mange andre kvindelige kunstnere.

Den udstillede kunst inkluderer Cosmic Bloom af Jen Stark: En NFT med et estimat på mellem $25.000 og $35.000 – og et første bud, der er sat til $10.000.

“Cosmic Bloom er en animation i 8 billeder, der repræsenterer uendelighedens cyklus. Jen Starks kunst er drevet af hendes interesse i at konceptualisere visuelle systemer, og på den måde simulerer hun plantevækst, evolution, uendelighed, fraktaler, mimetiske topografier og hellige geometrier”, fortalte auktionshuset.

Et andet digitalt kunstværk: INTO THE UNKNOWN af Olive Allen, har en anslået værdi på mellem $10.000 og $15.000 og et startbud på $5.000.

Allen, som er en New York-baseret NFT-kunstner og tech-iværksætter, sagde, at det udbudte værk er “et tredjepersons eventyrspil skabt i Unreal Engine. Som hovedperson må du omfavne usikkerhed og stole på dine instinkter for at navigere gennem labyrintens mange sving. Kunstværket er en metafor for selve livet. Der er mange niveauer og veje, man kan gå ad”.

De fleste af de fremviste kunstværker kan købes for krypto – ifølge oplysninger fra Sotheby’s.