Krypto piraten – hvem er det?

| 6 min read

krypto piraten

Krypto piraten – hvem er det egentlig? Niklas Nikolajsen von Karlshof er navnet på den flamboyante person, som tjente styrtende på at købe Bitcoin for 500 dollars tilbage i 2011. Siden blev han medstifter af Bitcoin Suisse, hvor hans egentlige formue blev grundlagt.

Vi tegner et portræt af den person, de fleste kender som krypto piraten. Det bliver ikke kedeligt!

Niklas Nikolajsen blev rig på at købe Bitcoin i 2011


Tænk, hvis man havde købt Bitcoin tilbage i 2011, hvor prisen var under 1 dollar pr. stk.

Til orientering ligger prisen sidst i 2023 på omkring de 300.000 kroner. Ja, så kan man med lidt hurtig hovedregning nok komme frem til, at Niklas Nikolajsen gjorde en god investering dengang.

Uddannet som datamatiker fik han vigtige informationer om Bitcoin allerede kort efter skabelsen i 2009. En lille investering lød lokkende, da selve konceptet kryptovaluta tiltalte manden, der endnu ikke gik under navnet krypto piraten.

En lang historie kort. Man skulle have investeret i Bitcoin, da man hørte om kryptovaluta første gang. Også selvom det skete lang tid efter 2011. For nok er Bitcoin-kursen dykket markant i perioder. Men den er primært gået stejlt opad på den lange bane.

Hvorfor kaldes han for krypto piraten?

Niklas Nikolajsen von Karlshof er i dag det fulde navn på den person, der kom ud af Djursland og siden skabte sig et ry indenfor dansk kryptovaluta som krypto piraten. Det flamboyante ydre og beklædningen ligger til grund for titlen som pirat.

Og så er der også bare noget pirateri over at købe kryptovaluta. Noget med at ‘snyde’ det etablerede og gøre sig rig udenom staters indblanding og centrale banker.

Krypto piraten har forstået at skabe sig et image omkring sine interesser for fantasy-genren og historie generelt. Han er i dag en kendt personlighed i den danske finansverden.

Nok rynker mange stadig på brynene af kryptomarkedet generelt set. Men ingen kan tage fra Niklas Nikolajsen, at han var fremsynet, da han tog en chance med nogle få tusinde kroner tilbage i 2011.

Hvorfor hedder krypto piraten von Karlshof?

NAvnet Niklas Nikolajsen var ikke nok for krypto piraten. I dag hedder han således von Karlshof til efternavn. St. Karlshof er navnet på det slot, som krypto piraten ejer i den schweiziske by Zug. Derfor et passende efternavn til en flamboyant personlighed.

Niklas Nikolajsen købte titlen von Karlshof af Vatikanet. Prisen meldes der ikke noget ud om. Det klinger bare af lidt mere med et ‘von’ i sit navn. Det kan man jo spørge filmskaberen, der engang kun gik under navnet Lars Trier, om.

Hvor rig er krypto piraten?

Krypto piraten er angiveligt milliardær. Den præcise formue kender han efter eget udsagn ikke selv størrelsen på. Kursen på Bitcoin er som bekendt meget svingende. Derfor er formuen antageligt en del større ved kurspeaks – end under nedture.

Hele krypto piratens formue er naturligvis ikke placeret i Bitcoin og andre kryptovalutaer. Men et kvalificeret skøn på mandens formue ligger altså på langt over 1 milliard kroner.

Medstifter af Bitcoin Suisse


Den første pæne formue blev grundlagt via tidlige køb af Bitcoin. Den egentlige formue blev skabt, da Niklas Nikolajsen var med til at grundlægge den schweiziske kryptoinvesterings-bank ved navn Bitcoin Suisse.

Pionerer indenfor nye succesfulde områder har det som bekendt med at tage den største bid af profit-kagen. Og det er præcis, hvad krypto piraten har gjort. Det er således ikke småpenge, der har løbet igennem systemet hos Bitcoin Suisse. Noget som stifterne har nydt rigtig godt af.

Nikolajsen von Karlshof er i dag stoppet som bestyrelsesformand i Bitcoin Suisse. Nye kræfter er trådt til for at bære kryptofanen videre.

Krypto piraten ejer en del af øen Hjelm


Når man nu har titel af krypto pirat, så passer det jo rigtig godt at eje sin egen ø. Og det er, hvad krypto piraten faktisk gør. Eller delvis.

Nikolajsen købte således en del af øen Hjelm ud for barndommens Djursland. Her sad han som dreng og spejdede mod fjerne horisonter, mens han drømte om kongemord og sagnomspundne legender.

Faktisk rummer købet af en del af Hjelm også en større mening. Således kan øen ikke bruges til mere moderne formål som at bygge et grimt glasmonster på en favorabel beliggenhed.

Krypto piraten har således givet noget tilbage til sin barndomsegn, med hvilken han stadig føler sig tæt forbundet med – på trods af bopælen på et slot i de schweiziske alper.

Delte penge ud i Københavns gader


Krypto piraten er en generøs størrelse. Derfor kunne han naturligvis ikke sige nej, da en ven ønskede hjælp til at åbne en rockbar i København. Navnet er Luke’s, og det kan nok være, der blev skabt opmærksomhed i medierne på barens åbningsdag.

Nikolajsen tog simpelthen en kuffert indeholdende 100.000 kroner i 50’ere med sig. Først blev de kastet ud fra en bil. Et stunt, som politiet dog stoppede, da det medførte alt for meget tumult fra folk, som ville have fat på sedlerne. Siden blev de resterende 50’ere kastet ud fra et vindue i selve baren.

På den måde blev der skabt solid opmærksomhed omkring Luke’s, som kan besøges den dag i dag.

Nok er titlen krypto pirat, men der var så sandelig noget Robin Hood over dette stunt. At tage fra de rige og give til de fattige. Det hører også med til historien, at krypto piraten bl.a. har doneret 1 million kroner til hjemløse i Danmark.

Resumé – Nu kender du krypto piraten


Bitcoin som mønt

Historien om krypto piraten er fascinerende på flere måder. Tanken om at kunne skabe sig en solid formue på en ganske lille investering er meget tiltrækkende. Det kræver både fremsynethed – og en god portion held. Noget, som Nikolajsen da heller ikke selv benægter.

Hvis man nu havde tjent penge nok til resten af livet – og mere til – ville de fleste nok vælge at føre en nogenlunde anonym tilværelse. Krypto piraten har gjort det stik modsatte. Han er således en af de markante skikkelser, som taler positivt om kryptovalutaers fremtid på de finansielle markeder.

Man kan i den grad sige, at krypto piraten har vist vejen. Tilbage i 2017 blev han spurgt om råd i forhold til investering i Bitcoin – for var det tog ikke for længst kørt? Han rådede ved den lejlighed til at investere 300 ud af 1.000 kroner i Bitcoin. Et kig på kursen siden da afslører, at også dét havde været en særdeles attraktiv investering.

Hvor kursen for Bitcoin bevæger sig hen i de kommende år, er som altid svært at spå om. Du kan læse, hvordan man køber Bitcoin her.

Bitcoin kan endda være på vej som ETF.

Fakta om krypto piraten

  • Krypto piraten skabte sin første formue på køb af Bitcoin
  • En større del af formuen blev skabt via grundlæggelse af kryptobanken Bitcoin Suisse
  • Niklas Nikolajsen er krypto piratens borgerlige navn
  • Titlen von Karlshof blev købt fra Vatikanet
  • Krypto piraten har en angivelig formue på over en milliard kroner
  • Ejer af et slot i Schweiz
  • Delte penge ud i Københavns gader
  • Købte en del af øen Hjelm
  • Kommer oprindeligt fra Djursland
  • Taler positivt om fremtiden for kryptovaluta

Ofte stillede spørgsmål


Hvem er krypto piraten?

Krypto piratens rigtige navn er Niklas Nikolajsen. Han blev rig på at købe Bitcoin i 2011 og siden på at stifte kryptobanken Bitcoin Suisse.

Hvor rig er krypto piraten?

Krypto piratens anslåede formue ligger på den pæne side af 1 milliard kroner. En del af beløbet er antageligt bundet op på den nuværende kurs af Bitcoin.

Hvordan blev krypto piraten rig?

Krypto piraten købte Bitcoins for 500 dollar tilbage i 2011. Dengang var kursen for én Bitcoin på under 1 dollar. Siden da er investeringen blevet mangedoblet.

Kan man blive rig ved at købe Bitcoin?

Man kan blive rig på at købe Bitcoin, hvis kursen stiger markant. Sådan var det for de tidlige investorer i verdens første kryptovaluta.