. 14 min read

Kryptovaluta for dummies – Guide til kryptovaluta for begyndere

kryptovaluta for dummies

Her får du en guide til kryptovaluta for dummies. Det betyder, at du er havnet det rette sted, hvis du virkelig ikke ved noget som helst om kryptovaluta.

Vi går til begrebet kryptovaluta, så det er til at forstå. Det kan nemlig hurtigt blive meget teknisk og svært at gennemskue, hvis ikke man passer på! Faktisk er kryptovaluta bare digitale valutaer, som kan handles til forskellige kurser.

Læs med videre for at blive klogere på kryptovaluta for begyndere.

Hvad er kryptovaluta?


  • En kryptovaluta er en digital valuta
  • Teknologien bag anvender kryptering – deraf navnet krypto
  • Bitcoin er både den største og første kryptovaluta
  • Kryptovalutaer kan generelt ikke anvendes som traditionelle valutaer
  • Man kan investere i kryptovalutaer

For at forstå, hvad kryptovaluta er, må man starte ved traditionelle valutaer. Dollars, kroner, pund osv. udstedes af nationalbanker. Det vil sige, at der står stater bag dem. Værdien af valutaer bestemmes således fra centrale institutioner som banker og regeringer.

Traditionelle valutaer findes i fysiske udgaver i form af mønter og sedler. De figurerer naturligvis også rent digitalt i form af overførsler ved køb med betalingskort – samt overførsler fra en konto til en anden.

Kryptovalutaer er decentrale valutaer. Det betyder, at der ikke står hverken stater eller banker bag. De skabes vha. en teknologi, der hedder blockchain. Kryptovalutaer er generelt rent digitale. Man kan ikke fylde tegnebogen op med kryptovalutaer på samme måde som med dollars, kroner og pund.

Køb kryptovaluta hos OKX

Husk at kryptovalutaer både kan stige og falde i værdi. Der er således ingen garanti for, at de investerede penge bliver mere værd over tid. Man bør altid investere ansvarligt – og aldrig for penge, man ikke kan undvære.

Kryptovaluta tips for dummies


Kryptovaluta fakta
Største kryptovaluta: Bitcoin
Skabt i: 2009
Antal kryptovalutaer i dag: +23.000
Her kan man købe kryptovalutaer: OKX, Binance, Coinbase, KuCoin m.fl.

Kryptovaluta blev skabt som et alternativ til verdens traditionelle valutaer. Man kan sige, at der er tale om både frie og uafhængige valutaer, da de ikke fungerer med hverken stater eller banker bag.

Bitcoin var verdens første kryptovaluta. Den blev skabt i 2008 af Satoshi Nakamoto. Præcis, hvem denne Nakamoto er, står dog hen i det uvisse. I det hele taget må man sige, at kryptomarkedet somme tider kan synes svært for alvor at blive klog på. Læs mere om, hvad Bitcoin er.

En kryptovaluta er skabt for at kunne overføres fra én part til en anden – uden et mellemled. Dette adskiller sig fra overførsler af traditionelle valutaer, hvor der anvendes en tredjepart – med mindre én person da giver en stak pengesedler til en anden i hånden.

Hvad er Peer-to-Peer?

Systemet bag Bitcoin kaldes for et ‘Peer-to-Peer Electronic Cash System’. Kort fortalt betyder det, at man kan overføre penge fra en part til en anden – uden et mellemled. Det er således idéen med at kunne give penge videre uden et mellemled, som er blevet gjort til virkelighed i den online verden.

Bitcoin og Peer-to-Peer-systemet skabte efterhånden meget interesse. De første investorer i denne Bitcoin – en såkaldt kryptovaluta – meldte sig på banen omkring 2010. Herfra tog udviklingen fart. Efterhånden blev der udviklet flere typer af kryptovalutaer som alternativer til Bitcoin.

Hvordan fungerer kryptovaluta?

En kryptovaluta fungerer rent digitalt. Man kan føre den fra en part til en anden ved online transaktioner. Det specielle ved kryptovalutaer i forhold til traditionelle valutaer er, at der ikke kræves et mellemled for at overføre kryptovalutaer.

Kryptovalutaer er decentrale digitale valutaer. Markedet bestemmer selv prisen på dem, da der ikke står stater eller banker bag dem. Hvis handlende med Bitcoin bestemmer, at en Bitcoin er 10.000 kroner værd, så er det prisen. Udbud og efterspørgsel fastsætter således alene prisen på en kryptovaluta.

Hvordan skaber man kryptovalutaer?

Selve processen med at skabe en kryptovaluta er i sig selv meget teknisk og svær at forstå. For at forklare det så simpelt som muligt, så anvendes der en teknologi, som hedder blockchain. Dette er en form for kode, så hver enkelt del af en kryptovaluta er unik og ikke kan anvendes to gange.

Man bestemmer, hvor mange enheder (eller tokens) udbuddet af en kryptovaluta skal bestå af. Dette kan sammenlignes med, at en virksomhed kun udbyder et vist antal aktier. Der føres således også kontrol med, hvor mange fysiske pengesedler af en traditionel valuta, som er i omløb.

En ny kryptovaluta skabes ikke af hverken banker eller stater. Der står uafhængige aktører bag de forskellige kryptovalutaer.

Hvordan køber man kryptovaluta?


Man køber og sælger kryptovalutaer på online kryptobørser. Det fungerer ganske simpelt sådan, at en kryptovaluta har en bestemt pris (eller kurs), som den handles til. Dette kan sammenlignes med aktiehandel, hvor aktier i virksomheder kan både stige og falde i kurs.

Kurser på kryptovalutaer er generelt meget svingende. Det vil sige, at de kan miste eller vinde markant værdi på ganske kort tid. Hvis man vil investere penge i kryptovaluta, bør man derfor vide, at pengene kan blive både mindre og mere værd.

Du har sikkert hørt om folk, der har investeret ganske få penge på Bitcoin og er blevet rige på det. Det er da også sandt, at tidlige investorer i verdens første kryptovaluta, Bitcoin, gjorde rigtig gode køb.

Man må være realistisk, når man investerer i kryptovaluta. For der findes ingen garanti for, at man kommer til at tjene penge på det. Der er også en risiko for, at man taber penge.

Sådan køber man kryptovaluta hos OKX


Der findes mange kryptobørser, som kan bruges til at købe kryptovalutaer. Heraf kan nævnes Binance, Coinbase, Kraken, Bybit, KuCoin og OKX.

Man skal oprette en konto og indbetale penge for at kunne købe en kryptovaluta som fx Bitcoin. Nye kryptoinvestorer har som regel brug for at gøre det så simpelt som muligt. Man kan lægge ud med at investere ganske få penge i en kryptovaluta hos OKX. På den måde løber man ikke den store risiko.

  1. Find ind på hjemmesiden for OKX
  2. Klik på ‘Sign up’
  3. Indtast de nødvendige oplysninger
  4. Verificér din konto med billed-ID
  5. Indbetal penge til din konto
  6. Søg efter en kryptovaluta (fx Bitcoin)
  7. Klik på ‘Buy’ for at købe
  8. Efter købet vil kryptovalutaen fremgå af din konto

En investering i kryptovaluta kan blive både mindre og mere værd over tid. Hvis kursen stiger efter købet, vil man tjene penge på sin investeringer. Hvis kursen falder, vil man tabe penge.

Besøg OKX

Kryptovalutaer er spekulative finansielle aktiver. Der er ingen garanti for, at man kommer til at tjene penge på sin investering. Vi anbefaler, at man kun anvender store kryptobørser som OKX til at handle med kryptovaluta.

Gode råd, hvis du vil handle med kryptovaluta


Her har vi samlet nogle gode råd ift. kryptovaluta for dummies. Der har nemlig været eksempler på, at folk har mistet penge pga. manglende viden om handel med kryptovalutaer.

  • Pas på med falske reklamer på nettet om Bitcoin-investering
  • Investér aldrig for flere penge, end du kan undvære
  • Brug store platforme som OKX, når du køber kryptovaluta
  • Husk på, at man skal betale skat af eventuelle afkast
  • Stol aldrig 100% på såkaldte krypto-eksperter
  • Lav din egen research, før du investerer dine penge

Hvad er blockchain?


En blockchain kan bedst betegnes som et online netværk, der vha. teknologi holder styr på, hvem der ejer hvilke kryptovaluta – og hvor mange. Når kryptovalutaer fungerer uden centrale enheder som banker og regeringer, er det vigtigt, at sikkerheden er i top. Det er her blockchain-teknologi kommer ind i billedet.

For at godkende en transaktion med kryptovaluta, skal den gennem en blockchain. Dette kan sammenlignes med, at transaktioner med et betalingskort også skal godkendes fra en tredjepart (fx Nets), før de effektueres.

Netop blockchain-teknologi rummer kæmpe muligheder for fremtidens kryptomarked. Nye blockchains kan således håndtere tusinder af transaktioner i sekundet. Dette er en nødvendighed, hvis kryptovalutaer skal blive mere udbredte som egentlige handelsvalutaer.

Blockchain kan være svært at forstå for kryptovaluta for dummies. Nu ved du det mest basale.

Er kryptovaluta fremtidens valuta?


Man kan sagtens finde eksperter, som peger på kryptovaluta som fremtidens valuta. En markant dansk fortaler for kryptovaluta er ‘krypto piraten’, som blev rig på at købe Bitcoin for mange år siden.

Sandheden er, at ingen kan spå 100% korrekt om fremtiden. Og da slet ikke om markedet for kryptovalutaer, da usikkerhed er en fast del af sektoren. Man skal huske på, at kryptomarkedet stadig er relativt nyt, da Bitcoin først blev opfundet i 2009. Aktiemarkedet har fx mange flere års historie, man kan kigge på.

Kryptovalutaer rummer et kæmpe potentiale for fremtiden. Det er ikke for meget sagt. Men om potentialet for alvor bliver indfriet, må vi vente og se. Man kan investere i kryptovalutaer i dag, hvis man tror på, at de bliver meget mere værd over tid.

En vigtig ting ift. kryptovaluta for dummies er, at man ikke lader sig rive med af såkaldte kryptoeksperter, som lover guld og grønne skove. Reelt er der ingen, der ved, om kryptovaluta bliver mere eller mindre udbredt på længere sigt.

Hvordan kan kryptovaluta blive mange penge værd?


De handlende på kryptomarkedet bestemmer, hvor meget de enkelte kryptovalutaer er værd. Hvis Bitcoin kan finde købere til den aktuelle pris, så er det, hvad den er værd.

Priserne på kryptovaluta falder, hvis der generelt er flere, der sælger kryptovaluta, end der er købere. Udbud og efterspørgsel er nøglen til at forstå, hvordan en kryptovaluta som Bitcoin kan blive så mange penge værd.

I de første år af Bitcoins levetid, kostede en enkelt af slagsen faktisk under 1 dollar. Det lyder helt vanvittigt i da, hvor prisen på 1 Bitcoin ligger på flere hundrede tusinde kroner. Du kan tjekke den aktuelle Bitcoin kurs her.

Når det kun er princippet om udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på en kryptovaluta, så kan det gå rigtig hurtigt både op og ned for kurserne. Det er således meget kendetegnende for kryptomarkedet, at kurserne tager nogle gevaldige dyk eller hop på ganske kort tid.

Er det lovligt at investere i kryptovaluta i Danmark?


Ja, det er lovligt at investere i kryptovaluta i Danmark. Man kan dog ikke købe kryptovaluta i sin bank – på samme måde som man kan købe andre finansielle aktiver som obligationer og aktier.

Kryptomarkedet er stadig en mere eller mindre ureguleret størrelse. Det betyder, at markedet generelt mangler helt klare regler – fx i forhold til transparens og skat. Dette arbejdes der dog løbende på – bl.a. via ens kryptoregler i EU.

Man bør nok ikke investere i kryptovaluta, hvis ikke man er villig til at tage en chance. Hertil skal det siges, at al finansiel investering indebærer en risiko. Man kan aldrig vide, om en investering bliver flere penge værd over tid. Heller ikke, hvis man blot investerer i store virksomheders aktier.

Skal man betale skat, hvis man tjener penge på handel med kryptovaluta?

Ja, kryptovaluta betragtes af SKAT som finansiel spekulation. Man køber en kryptovaluta med en tanke om at tjene penge på det. Derfor skal afkast tjent ved handel med kryptovalutaer indberettes til SKAT som personlig indkomst.

Du kan læse om de aktuelle regler for skat på kryptovaluta her. Vi har også lavet en guide til at undgå et skattesmæk på krypto, da det er en ‘fælde’, som flere danske kryptoinvestorer desværre er gået i.

Kryptovaluta for dummies indebærer, at man ved, at man ikke blot kan stoppe en eventuel gevinst i lommen uden at videregive oplysninger til SKAT.

Kan man bruge kryptovaluta til at handle for?


Man kan godt bruge kryptovaluta til at betale for køb – dog klart mest på det online marked. I Danmark kan man fx ikke betale for et køb i en butik med kryptovaluta. Det hører i hvert fald til de absolutte sjældenheder, da kryptovaluta af de danske myndigheder betragtes som spekulation.

Hvis du vil handle med kryptovaluta, kan du fx købe en Tesla med Bitcoin eller Dogecoin som valuta. Verdens rigeste mand og ejer af Tesla, Elon Musk, er i det hele taget en fortaler for kryptovaluta. Læs hvordan du køber Dogecoin.

Hvis kryptovaluta i fremtiden vinder mere frem som egentlig handelsvaluta, er det nærliggende at tro, at kryptomarkedet vil få meget mere værdi, end det har nu.

Hvor mange kryptovalutaer findes der?


hvad er staking? kryptovaluta for dummies

Der findes i dag mange tusinde kryptovalutaer. Dette overstiger naturligvis antallet af traditionelle valutaer med længder. Man kan let følge med i værdien af de enkelte kryptovalutaer.

Selvom der allerede findes tusinder af kryptovalutaer, så skabes der hele tiden nye af slagsen. Dette sker med et håb om at tjene penge fra folkene, der står bag – måske via såkaldte krypto presales. Hvis en kryptovaluta opnår stor popularitet, bliver der investeret kæmpe beløb i den. Dette kommer skaberne af kryptovalutaen til gode.

Hvis man er ny på kryptomarkedet, er det givetvis rigeligt at holde øje med de største kryptovalutaer målt på markedsværdi. Dette er Bitcoin, Ethereum, Tether, Binance Coin og XRP. Selv de store kryptovaluta kan svinge rigtig meget i værdi over kort tid.

Har kryptovaluta meget med svindel at gøre?


Kryptovaluta og svindel hænger i nogen grad sammen. Derfor bør man tage sig sine forholdsregler og være på vagt, hvis man ønsker at investere i kryptovaluta. Frygt for svindel på kryptomarkedet holder i nogen grad udviklingen tilbage. Kryptovalutaer udgør dog ingen risiko for dansk økonomi, skønnes det fra Nationalbanken.

Man ser til sider falske reklamer på nettet med kendte mennesker, der reklamerer for køb af Bitcoin. Her er det vigtigt, at man ikke klikker på noget og videregiver personlige oplysninger. Kryptobørser kan også blive ramt af angreb fra cyberkriminelle.

CryptoNews anbefaler derfor, at man kun anvender store og regulerede kryptobørser, hvis man vil investere i kryptovaluta. Her er sikkerheden nemlig størst.

Igen er det værd at tage med i sine overvejelser, at kryptomarkedet stadig er ret nyt. Der mangler således stadig at blive slebet hjørner til via fælles lovgivning her og der. Kriminelle kan fx udnytte kryptovalutaers fri bevægelighed til ulovlig berigelse.

Fordele og ulemper ved kryptovaluta


Kryptovaluta for dummies indebærer i høj grad også, at man kigger på fordele overfor ulemper ved disse digitale og decentraliserede valutaer.

Er kryptovaluta i det hele taget en god opfindelse?

Det er der helt sikkert meget delte meninger om. Man må danne sig sine egne meninger om emnet. Her får du vores bud på mulige fordele og ulemper ved kryptovalutaer.

Fordele

  • Kryptovalutaer er frie og uafhængige valutaer
  • Kan overføres uden et mellemled
  • Man kan tjene penge på at købe kryptovaluta
  • Kryptovalutaer udgør et alternativ til traditionelle valutaer
  • Blockchain-teknologien rummer et stort potentiale

Ulemper

  • Kryptomarkedet bliver jævnligt ramt af svindelsager
  • Man kan tabe penge på at købe kryptovaluta
  • Decentralisering kommer med en vis risiko
  • Transaktioner med krypto kan udnyttes af kriminelle
  • Man kan blive snydt af falske Bitcoin-reklamer på nettet

Kryptovaluta for dummies – Det vigtigste at vide


køb kryptovaluta

Nu har du fået et indblik i kryptovaluta for dummies. Som helt ny på markedet er der nogle ting, man bør vide. Faktisk er kryptovaluta slet ikke så indviklet, som mange måske går og tror.

Hvis man har et håb om at tjene penge på kryptovaluta, bør man vide, at man samtidig risikerer at miste penge. Kurser på kryptovalutaer kan således både stige og falde over tid. Videre endnu bør man kun købe kryptovaluta på markedets største og bedste børser, hvor sikkerheden er bedst.

Om kryptovaluta bliver fremtidens valuta, er op til tiden at vise. En del danskere har dog allerede investeret i diverse kryptovalutaer i håb om at komme til at tjene penge på dem.

  1. Kryptovalutaer er digitale valutaer
  2. Prisen på en kryptovaluta kan svinge rigtig meget på kort tid
  3. Bitcoin er både den første og største kryptovaluta
  4. Man kan investere i kryptovaluta på online platforme
  5. Kryptovaluta er spekulative finansielle aktiver
  6. Ingen banker eller stater står bag kryptovalutaer
  7. Kryptovalutaer overføres mellem parter vha. blockchain-teknologi
  8. Der findes flere tusinde kryptovalutaer
  9. De første investorer i Bitcoin tjente styrtende med penge
  10. Kryptomarkedet rummer et stort potentiale for fremtiden

Besøg OKX