Nordkoreansk gruppe står bag angreb mod bl.a. kryptobørser

| 1 min read

monero - angreb mod kryptobørser

At der kommer cyberangreb mod kryptobørser fra lande som Rusland, Indien og Nordkorea er næppe den store overraskelse for nogen.

For nylig er det således kommet frem, at en nordkoreansk hacker-gruppe med navnet BlueNoroff har stået bag angreb mod bl.a. kryptobørser.

Formålet med disse cyberangreb har naturligvis været at berige sig på ulovlig vis. Man har fx spredt skadelig software, som har gjort det muligt at få adgang til kryptoaktiver på online platforme. Der er tale simpelt designet software – men alligevel potentielt yderst ødelæggende.

Helt lavpraktisk giver softwaren fra BlueNoroff (undergruppe af Lazarus) adgang til brugernes computer. Herfra kan hackere så flytte kryptovalutaer andre steder hen. Antivirus-programmer har i flere tilfælde ikke kunnet spore truslen, da der hele tiden anvendes ny software.

Anvend kun store og anerkendte kryptobørser


Som hovedregel kan man sige, at de største kryptobørser også er de mest sikre at benytte sig af. Med profit fra mange tusinde tilmeldte brugere verden over, må det antages, at truslen fra cyberkriminelle tages højst alvorligt. Sikkerhed er således noget, der tager en pæn andel af budgettet hos verdens største kryptobørser som eToro, OKX og Binance.

Cyberkriminalitet og deraf Bitcoin svindel kender dog ingen grænser. Heller ikke i forhold til, hvilke børser, der kan blive angrebet. Banker har også jævnligt besøg af online grupper, som forsøger at tiltvinge sig adgang indenfor. Heldigvis oftest uden held.

Hvis ikke man bryder sig om at opbevare sine kryptoaktiver på børser, kan man bruge krypto wallets til samme formål. Med en personlig nøgle kan de indestående midler være i højere sikkerhed end på mindre kryptobørser.

Det er desværre nok ikke sidste gang, vi kommer til at skrive om cyberkriminalitet på kryptomarkedet. Om dette er ensbetydende med, at kryptovalutaer er et problematisk aktiv at investere i, må være op til enkelte at bedømme. Det er i hvert fald en god idé at sætte sig ind i de risici, som markedet indebærer.

Du kan læse mere om den nordkoreanske hackergruppe og angreb mod online institutioner her.