Bitcoin-minere tjener mere end nogensinde – godt nyt for Bitcoins fremtid?

Martin Guldlund
| 2 min read
Bitcoin-minere tjener mere end nogensinde - godt nyt for Bitcoins fremtid?
Kilde: Pixabay

En ny rapport viser, at Bitcoin-minere har oplevet en ekstremt god økonomisk periode, der overgår den gamle rekord fra 2022.

Rapporten afslørede, at minere tjente over $100 millioner på transaktionsgebyrer – alene i andet kvartal af 2023.

Dette beløb er over fem gange så højt, som de samlede gebyrer i de foregående fem på hinanden følgende kvartaler.

Den gode præstation er dels en afspejling af den konstant voksende efterspørgsel på Bitcoin-transaktioner, dels af Bitcoins stigende værdi.

Milepæl for Bitcoin-minere: Transaktionsgebyrer i 2. kvartal af 2023 er over 270% højere end i 1. kvartal

Ifølge en rapport fra Coin Metrics tjente Bitcoin-minerne hele $184 millioner i transaktionsgebyrer i andet kvartal af 2023.

Dette beløb overgår langt de gebyrer, som minerne tjente i løbet af hele 2022.

Desuden er det også første gang siden 1. kvartal af 2021, at et kvartal har genereret over 100 millioner dollar i gebyrer.

De $184 millioner repræsenterer en forbløffende stigning på over 270% sammenlignet med første kvartal af 2023.

Den betydelige stigning i indtægterne fra transaktionsgebyrer fremhæver den voksende efterspørgsel på Bitcoin og den naturligt medfølgende netværksaktivitet.

Ikke desto mindre udgjorde transaktionsgebyrerne kun 7,7% af de i alt 2,4 milliarder dollar, som minerne tjente i det foregående kvartal, hvilket også betyder, at den primære indtægt stadig kommer fra de nye Bitcoins, der bliver minet.

Rapporten tilskriver den stigning stigning i transaktionsgebyrer til Bitcoins prisstigning og implementeringen af BRC-20 token-standarden samt Ordinals.

Bitcoin-minere nyder godt af BRC-20 og Ordinals

I marts 2023 blev BRC-20 introduceret ved hjælp af Ordinals, hvilket gør det lettere at oprette og overføre “fungible tokens” på Bitcoins netværk.

Den nye token-standard er inspireret af Ethereums ERC-20-standard. Siden lanceringen er markedsværdien af BRC-20-tokens steget til over $240 millioner.

Bitcoin Ordinals blev lanceret i januar 2023 og gjorde det muligt at bruge Ordinals-protokollen på Bitcoins netværk.

Protokollen gør det muligt for brugere at oprette aktiver – i lighed med NFT’er – ved at indskrive data på én enkelt satoshi.

En satoshi er den mindste delbare enhed af en Bitcoin, svarende til 1/100.000.000 af en Bitcoin.

Kombinationen af BRC-20 og Ordinals-protokollen har skabt nye muligheder og funktionalitet til Bitcoins økosystem, hvilket udvider mulighederne ud over den traditionelle brug som værdiopbevaring.

Disse udviklinger har øget markedsværdien af BRC-20-tokens og skabt muligheder for at bygge unikke aktiver på Bitcoins netværk.

Som nævnt i rapporten havde Bitcoin-minere meget gunstige makroøkonomiske forhold i sidste kvartal.

Deb aftagende inflation sænkede elpriserne for minere i USA, hvilket gavnede dem økonomisk.

Rapporten beskrev dog også, hvordan profitten fra transaktionsgebyrerne er faldet, i takt med at nyhedsværdien om den nye BRC-20-protokol aftager.

Ikke desto mindre tjener minerne stadig gode penge på transaktionsgebyrer.

Dette er også en vigtig milepæl, at minerne som bekendt får halveret deres udbetalinger af nye Bitcoins cirka hvert 4. år. Hvis minerne kan tjene en stigende profit alene på transaktionsgeebyrer, vil dette være med til at gøre Bitcoin levedygtig på den lange bane.