Ny undersøgelse: Bitcoins skaber, Satoshi Nakamoto, er muligvis en gruppe, ikke en person

Martin Guldlund
| 2 min read
Ny undersøgelse: Bitcoins skaber, Satoshi Nakamoto, er muligvis en gruppe, ikke en person
Kilde: Adobe/Mihail

Satoshi Nakamoto er som bekendt den gådefulde skaber af Bitcoin (BTC), og personen har været genstand for intens nysgerrighed og spekulation, siden Bitcoin blev skabt.

Mange forestiller sig, at der er tale om et enkelt genis værk, men der er en voksende bevisbyrde, der tyder på, at Nakamoto faktisk kan være en slags fællesskab.

I den seneste del af Satoshi-serien “Mange fakta” præsenteres forskellige beviser, der peger på Satoshi Nakamoto’s potentielle identiteter, og Bitcoin.com News foreslog blandt andet, at Bitcoins skaber er en gruppe snarere end et individ.

Mediet hævdede, at der er stærke beviser, der peger på, at Nakamoto kan være et fællesskab.

Et bevis er brugen af både “vi” og “jeg” i Bitcoins whitepaper, hvilket indikerer muligheden for, at et team deler et pseudonym.

“Vi foreslår en løsning på problemet med “double spending” ved at bruge et bruger-til-bruger-netværk”, skriver Nakamoto i Bitcoins whitepaper.

“Vi definerer en elektronisk valuta som en kæde af digitale signaturer”, skribes der et andet sted.

Et andet bevis kommer fra den sproglige analyse af Nakamotos skriverier.

Bitcoins whitepaper indeholder fejlfrit engelsk med præcist sprog og brug af tekniske termer. Men da Nakamotos skrivestil ser ud til at være anderledes i fora og e-mail-korrespondancer, tyder det på, at flere personer var involveret.

En sproglig analyse af Nakamotos forumindlæg viste forskellige skrivestile, hvilket yderligere understøtter teorien om, at et fællesskkab står bag pseudonymet, lød det i rapporten.

Tidsstempler på meddelelser understøtter, at Nakamoto var en gruppe

Tidsstemplerne på Nakamotos beskeder antyder også, at flere individer var indblandet.

Der er teorier om Nakamotos geografiske placering, og noget tyder på, at vedkommende boede i Storbritannien, mens andre mener, at han boede i Californien.

En rapport med titlen “Satoshi Nakamotos tidszoner” analyserede Nakamotos aktivitet time for time og konkluderede på den baggrund, at Nakamoto sandsynligvis opholdt sig i EST-tidszonen.

Hvis Nakamoto vitterligt er en gruppe, ville det forklare, hvorfor flere tidszoner optræder.

Den meget brede vide, som Nakamoto tydeligvis har, kan også ses som et endicium på, at han er en gruppe.

Skaberen har færdigheder i datalogi, matematik, fejlfrit engelsk, spilteori – og har formået at holde sin identitet skjult i over et årti.

Det sår tvivl om, hvordan et enkelt individ kunne have så forskelligartede færdigheder, men samtidigt forblive anonym.

På trods af disse overbevisende teorier og detaljer er der ingen konkrete beviser, der bekræfter, at Nakamoto er en gruppe.

Satoshi Nakamotos sande identitet er således stadig ukendt, hvilket betyder, at sagaen om Bitcoins skaber fortsat er et af de mest spændende mysterier i krypto-universet.