Dagens krypto: Nansen lancerer Query på Google Cloud, Coinme udvider med 22,000 ATM’er, Mysten Labs indgår samarbejde med Alibaba Cloud, NFT’er er ikke aktier i Tyskland

Martin Guldlund
| 3 min read
Krypto nyheder: Nansen, Coinme, Mysten Labs, Alibaba Cloud
Source: Coinme / Twitter

Få dine daglige kryptonyheder i letfordøjeligt mikroformat – hvor vi undersøger de historier, som de fleste kryptomedier overser.
__________

Blockchain nyheder

  • Blockchain-dataplatformen Nansen annoncerede lanceringen af Nansen Query: et nyt produkt bygget på Google Cloud-platformen, som er designet til at give krypto teams “tilgængelig adgang til unikke, skræddersyede datasæt og professionelle integrationer for at informere kunderne om bedre beslutningsprocesser, produkter og anvendelsesmuligheder” – lød pressemeddelelsen. Nansen Query er allerede nu tilgængelig for interesserede parter og bruges allerede af nogle af de største krypto-teams og investorer herunder OpenSea, Google, MakerDAO, a16z og flere – og listen vokser hele tiden.

ATM nyheder

  • Coinme har tilføjet over 22.000 deltagende pengeautomater (ATM’s) til sit kontantnetværk i USA via deres API-drevne Coinme-as-a-Service (CaaS). Ifølge pressemeddelelsen giver disse partnerhæveautomater mulighed for øjeblikkeligt salg af krypto via Coinme-appen, hvorefter man kan afhente sine kontanter fysisk på deltagende lokationer i diverse supermarkeder, apoteks- og dagligvarebutikker i USA .

Web3 nyheder

  • Mysten Labs, et firma, der bygger Web3 infrastruktur og udvikler af Sui Layer 1-blockchainen, offentliggjorde, at der var underskrevet en tilkendegivelse af interesse med Alibaba Cloud, hvilket er den teknologiske gren af giganten Alibaba Group. Alibaba Cloud arbejder på at skabe nodes, der kan bruges til dataopbevaring samt sikker cloud-infrastruktur centreret omkring Suis Testnet. De to firmaer vil angiveligt indgå et udvidet samarbejde om at udvikle bæredygtige Web3-økosystemer – og begge parter vil udforske yderligere partnerskaber indenfor e-handel og betalingsløsninger.

Lovgivnings nyheder

  • NFT’er er ikke klassificeret som akter, fastslog den tyske finansmyndighed, BaFin. “Dog kan det ikke udelukkes, at NFT’er bliver klassificeret som sådan i fremtide. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvis 1.000 NFT’er giver ensartet afkast og renteafkast”. Sådan sagde myndigheden og tilføjede, at “NFT’er vil blive klassificeret som aktier, hvis de giver tilsvarende rettigheder, kan overføres – og kan forhandles på de financielle markeder”.

Kryptobørs nyheder

  • Bitget bekendtgjorde, at platformen er blevet officiel sponsor for Juventus’ kvindehold. Ifølge pressemeddelelsen er Juventus Women et af Italiens mest succesrige fodboldhold: “Juventus’ kvindehold er i tråd med Bitgets ambition om at lokke flere kvinder ind i kryptouniverset. Kryptosektoren har traditionelt set været domineret af mænd, men den demografiske sammensætning er dog ved at ændre sig, da digitale aktiver er blevet mere tilgængelige for alle, herunder også kvinder – ifølge platformen.

NFT nyheder

  • Code Canvas annoncerede i dag, at de lancerer “den første langtidsholdbare generative NFT-kunstmarkedsplads på Solanas blockchain”. Her er der fokus på både primære og sekundære markeder. Grundlagt af teamet bag Exchange.Art vil Code Canvas samarbejde med generative kunstskabere om at lancere eksklusive, kuraterede “NFT-drops”, og der tilbydes såkaldte CoCa Passes, som er en slags livstidspas, der bliver sat på auktion i løbet af året, hvilket giver eksklusive fordele og rettigheder til ejerne. De specifikke fordele vil blive annonceret i de kommende uger.

Gaming nyheder

  • Illuvium er et decentraliseret studie, der bygger et interoperationelt blockchain-spilunivers. I dag annoncerede de lanceringen af Illuvium: Beyond, som er et interaktivt spin-off-eventyr med samlekortspil på ImmutableX platformen. De midler, der indsamles fra salget af Illuvium: Beyond vil blive øremærket til en særlig “Sikkerhedspulje” på 15 millioner dollar, som er designet til at mindske risikoen under usikre makroøkonomiske forhold – ved at kunne stimulere den decentraliserede autonome organisations (DAO) virke under en eventuel krise.

Karriere nyheder

  • Krypto-dataudbyderen Digital Asset Research (DAR) annoncerede en udvidelse af sit ledelsesteam “på grund af øget efterspørgsel på markedsdata af institutionel kvalitet for digitale aktiver”. Medstifter Erin Friez vendte tilbage til DAR som Chief Operating Officer (COO), og Brian Stern kom til som Chief Revenue Officer (CRO). Deres ansættelse følger efter, at Kerstin Krall Walz kom til firmaet i 2022 som Chief Marketing Officer (CMO) og det nye team kommer, i takt med at DAR fortsat ansætter flere medarbejdere.