Forsøgte at hyre lejemorder med Bitcoin – kvinde fra Nevada får 5 års fængsel

Ruholamin Haqshanas
| 2 min read
Forsøgte at hyre lejemorder med Bitcoin - kvinde fra Nevada får 5 års fængsel
Kilde: Pixabay

En kvinde fra Nevada er blevet idømt fem års fængsel for at have forsøgt at hyre en lejemorder til at myrde sin eksmand ved hjælp Bitcoin (BTC).

Kristy Lynn Felkins er 38 år og fra Fallon, Nevada. Hun erkendte sig i marts skyldig i anklagen for lejemord, efter at have indgået en aftale med de føderale anklagere, fremgår det af en pressemeddelese fra DOJ (det amerikanske justitsministerium).

Ifølge retsdokumenterne indgik Felkins en aftale med anklagerne for at undgå en retssag.

Efter domsafsigelsen afgjorde en amerikansk distriktsdomstol i Californien, at når Felkins har aftjent sin fængselsstraf, vil hun blive løsladt under opsyn i tre år.

I 2016 overførte Felkins 12 Bitcoin, der dengang var $5.000 værd, til ejeren af websitet Besa Mafia på Tor-netværket, som angiveligt tilbød lejemord. I dag ville den Bitcoin, hun sendte til sitet, have været næsten $360.000 værd.

Retsdokumenterbe afslørede, hvordan Felkins i løbet af fire måneder i 2016 havde løbende samtaler med personen, der drev Besa Mafia-hjemmesiden.

Hun gav detaljerede oplysninger om sin eksmands opholdssteder såsom hans adresse, køretøj og arbejdsskema.

Hun ønskede angiveligt, at han blev “elimineret”, mens han befandt sig i Chico, Californien.

Det blev senere afsløret, at Besa Mafia-hjemmesiden var et fupnummer, der var designet til at snyde sine kunder, der af gode grunde ikke kunne klage til forbrugernævnet.

Felkins tilstod en en erklæring, at hun havde sendt yderligere $4.000 for at fremskynde mordet i marts 2016.

Hun udtalte også, at hun “var fuldkommen ligeglad”, om hendes eksmands nye kæreste kom til skade som følge af drabet.

Felkins anmodede angiveligt den formodede lejemorder om at få mordet til at fremstå som en ulykke.

Ifølge hendes erklæring spurgte hun den formodede lejemorder, om det var muligt at iscenesætte mordet, så det lignede et overfald, der gik galt.

Felkins havde fortalt Besa Mafia-administratoren, at hun ville tjene penge på sin eksmands død.

“Jeg vil få hans pension, vores hus og muligvis en stor livsforsikringsudbetaling”, sagde hun.

Felkins, der har været løsladt i en periode, blev i september beordret til at møde op for at begynde afsoningen af sin fængselsdom.

Sagen minder om en lignende sag, hvor en kvinde fra Mississippi blev anholdt og fængslet sidste år.

Denne kvinde havde betalt $10.000 i Bitcoin til en person, hun troede var lejemorder, men viste sig at være en agent, der arbejdede undercover.

Hun blev idømt det lovbestemte maksimum på 120 måneders fængsel for “brug af mellemstatslige handelsfaciliteter til udførelse af lelemord”.