Kevin O’Leary fra Shark Tank afslører sin største krypto på trods af FTX-krak

Martin Guldlund
| 3 min read
Kevin O'Leary interview på CNBC
Kilde: CNBC

Kevin O’Leary, der er milliardærinvestor og stjerne fra Shark Tank, har afsløret, at han stadig investerer i krypto på trods af det katastrofale krak af FTX og den efterfølgende negative trend på krypto-markedet.

I en kommentar til Business Insider sagde O’Leary, at Bitcoin har været hans bedste investering indtil videre i år, efterfulgt af andre altcoins, herunder Polygons Matic.

Bitcoin er steget med mere end 70% fra årets begyndelse, hvilket er langt bedre end både store aktieindekser og råvarer.

Lige nu handles BTC til omkring $28.500. Kryptoen er steget med over 27% alene i løbet af den seneste måned.

Tilsvarende er Matic, der er det indbyggede token i den populære Ethereum layer-2-løsning Polygon, steget med over 40% fra årets begyndelse. Tokenet handles i øjeblikket til $1,15, og steg med cirka 2% i løbet af det sidste døgn.

De stigende priser på kryptovaluta kommer efter, at BTC faldt med 65% i 2022 – i kølvandet på krakket af adskillige højprofilerede kryptoprojekter og hedgefonde – blandt andet krakket af FTX, den engang var den tredjestørste kryptobørs i hele verden.

O’Leary var en af de mange berømtheder, der promoverede FTX aggressivt online. Da O’Leary først begyndte at promovere FTX, sagde han, at det var FTX’s fokus på kundedata og jura, der fik ham til at investere i kryptobørsen.

O’Leary afslørede for nylig, at han blev betalt cirka $15 millioner for at promovere den hedengange kryptobørs. Men efter skat, gebyrer til sin agent og en investering på $1 million i ejerandele i FTX – og efter have brugt $10 millioner til at købe krypto, som nu er forsvundet på platformen, er der intet tilbage af de penge – påstår han.

FTX’ investorer har anlagt et gruppesøgsmål mod Sam Bankman-Fried, grundlægger og tidligere  CEO for den krakkede kryptovalutabørs, samt adskillige berømtheder, der promoverede platformen. Berømthederne på listen inkluderer Kevin O’Leary, Golden State Warriors, Shaquille O’Neal, Udonis Haslem, David Ortiz, Naomi Osaka og andre.

O’Leary flytter al sin krypto til Canada

O’Leary afslørede også, at han har flyttet alle sine kryptoaktiver til den fuldt regulerede canadiske kryptobørs WonderFi.

Dette kommer i kølvandet på nyheden om, at WonderFi, Coinsquare og CoinSmart for nylig har besluttet at fusionere for at skabe Canadas største regulerede handelsplatform for kryptoaktiver med over 1,65 millioner registrerede brugere.

Ifølge O’Leary er det stigende juridiske pres på Binance og Coinbase et tegn på, at politikerne er ude efter kryptovirksomheder efter FTX-fiaskoen.

“Da jeg talte med senatorerne efter høringerne [i december], indså jeg, hvor frustrerede de var”, fortalte O’Leary til Insider. “De var meget vrede, og derfor har de ‘sluppet hundene løs’. De bad myndighederne om at “gå ud og hente dem”, og nu har vi pludselig et bjerg af regler”.

I sidste uge sendte SEC en advarsel til Coinbase, hvori kryptobørsen bliver truet med juridiske sanktioner vedrørende nogle af dets børsnoterede digitale aktiver, herunder dets staking-service, Coinbase Earn, Coinbase Prime og Coinbase Wallet.

Efterfølgende meddelte CFTC, at den sagsøger Binance og grundlæggeren Changpeng “CZ” Zhao, da de mener, at kryptobørsen bevidst tilbød uregistrerede kryptoderivativer i USA i strid med loven.

I et interview med Kitco News tidligere i år hævdede milliardæren, at alle uregulerede kryptovirksomheder og børser vil “gå til nul”, og at det vil munde ud i et fuldt reguleret kryptomarked. Han sagde, at krypto ikke er skidt i sig selv, snarere er det alle “slynglerne og de uregulerede  kryptobørser og ubrugelige tokens, der bærer skylden”.