Krypto i dag: Europol lukker ChipMixer, beslaglægger 1909 BTC – og andre nyheder

Martin Guldlund
| 5 min read
Europol logo
Kilde: AdobeStock / Tobias Arhelger

Få din daglige mikro-opsummering af alle krypto- og blockchain-nyheder – læs de historier, som de fleste nyhedssites overser.

Nyheder om lovgivning

  • Med støtte fra Europol lykkedes det en række lande – Tyskland, USA, Belgien, Polen og Schweiz – at lukke den såkaldte kryptovaluta-mixer ChipMixer på grund af den rolle, servicen spillede i en række sager om hvidvask af penge. Der blev i alt beslaglagt 1.909,4 BTC. Ueropol udtalte om hændelsen: “Efterforskningen af den ulovlige tjeneste viser, at platformen kan have hjulpet med at hvidvase 152.000 Bitcoin (til en værdi på cirka 2,73 milliarder EURO). En stor del af disse penge har forbindelse med handel på the darkweb, ransomware-grupper, ulovlig varehandel, seksuel udnyttelse af børn samt tyveri af kryptovaluta”, tilføjede Europol.

Nyheder om blockchain

  • Koinly, som producrerer software til skatteindberetning af kryptovaluta, lancerede første del af deres rapport: “Kryptomarkedets Tilstand i 2023” (State of the Crypto Market 2023). Her blev der bemærket et markant skift i folks foretrukne opbevaringsmetoder af krypto. Specifikt har der været en enorm stigning i såkaldt cold storage og ETH Layer 2-brug, fremgik det af en pressemeddelelse. Rapporten fremhæver en række adfærdsændringer blandt hunderedetusindvis af investorer efter FTX’ kollaps. Koinly opdagede blandt andet at:
  1. Ethereum Layer 2 bliver integreret i forskellige andre systemer. Faktisk var der tale om en stigning på 80% fra September til December. De hyppigste integrationer var i forbindelse med Polygon, Optimism og Arbitrum.
  2. Ethereum er stadig den absolut mest populære blockchain blandt Koinlys brugere.
  3. Layer 1-protokoller (foruden BTC og ETH) blev integreret 53% mere, hvilket tyder på, at de er populære blandt krypto-investorer og daytradere.
  4. I november faldt brugen af centraliserede kryptobørser med 60%. Tallet steg iden i december, og Binance og KuCoin var de to platforme, der havde den største vækst i brug på cirka 33% om måneden.
  5. Antallet af investorer, der bruger Koinlys funktion for at integrere cold storage og selvstyrede wallets med deres konti (ved hjælp af f.eks. Trezor og Ledger) steg med 33% på månedsbasis.
  • Filecoin Virtual Machine (FVM) er en såkaldt smart machine, der bruges til at skabe smart contracts på Filecoins netværk. FVM’s mainnet er nu live, hvilket reelt gør dem konkurrencedygtige med Ethereum. Ifølge Filecoins pressemeddelese betyder det, at man nu kan programmere Filecoins blockchain, hvilket medfører, at programmører kan skabe og udstede skræddersyet kode, som kan eksekveres på denne blockchain. Desuden kan man forbinde, augmentere og innovere Filecoins grundlæggende karakteristika. Det er et potentielt stort skridt for blockchain-teknologi, og udviklingen kan have konsekvenser for især DeFi, da Filecoins blockchain nu også kan bruges til dette.

Nyheder om betaling

  • Synalcom, en fransk udbyder af elektroniske betalingsløsninger og serviceydelser, fusionerede med fintech-firmaet Qori for at skabe nye betalingsløsninger, der passer til mobilen. De lancerer sammen Sylq, der muliggør kryptotransaktioner (med både kort og bankoverførsel) i én handling, hedder det sig i en pressemeddelelse. Dette betyder, at 20.000 forretningsdrivende over hele Europa vil være i stand til at bruge Web3 med nogle få tryk på en knap. Sylq vil levere, personalisere, understøtte og vedligeholde krypto-terminaler i hele Europa.
  • Wert, der tilbyder betalingsløsninger for fiat-betalinger på Web3, meddelte, at deres NFT checkout-værktøj er blevet opgraderet til praktisk talt at kunne håndtere alle typer NFT-køb med almindelig (fiat) valuta såsom kreditkort. Werts NFT-behandlingssystem bruger en anden kategori-kode, hvilket sikrer en højere godkendelsesprocent. “Med en godkendelsesprocent på 95% for fiat-betalinger kan flere kunder nu købe NFT’er med kreditkort – uden at deres betalinger bliver afvist”, sagde teamet.

Nyheder om mining

  • Luxor Technologies designer software til Bitcoin-mining. Firmaet har netop lanceret LuxOS, en Antminer-firmware, som er designet og udviklet fra bunden i Nordamerika, lød det. Firmware giver Bitcoin-minere mulighed for at justere ydeevnen af ASIC-chips i deres Bitcoin-mining-udstyr for at optimere hashrate og strømeffektivitet. LuxOS er nu tilgængelig i Antminer S19- og S9-serierne. Minere, der bruger LuxOS, vil få nedsatte gebyrer, når de bruger Luxors Bitcoin-minepulje, tilføjede teamet.

Nyheder om investering

  • Bitcoin-mining-firmaet TeraWulf sagde, at det i øjeblikket besidder cirka $250.000 i kontante indskud hos Signature Bank, som er indenfor den FDIC-forsikrede grænse, mens resten af virksomhedens bankindskud varetages af andre finansielle institutioner. Firmaet sagde, at det ikke har nogen kontanter eller konti i Silicon Valley Bank eller Silvergate Capital, og at det “betragter, dets eksponering overfor eventuelle likviditetsproblemer hos Signature Bank som uvæsentlige”.
  • Blockchain-node-netværket RockX annoncerede lanceringen af Bedrock, som er en AML- og KYC-kompatibel Ethereum (ETH), som tilbyder “likvid staking” af institutionel kvalitet. Det er en ikke-depotretlig, on-chain og uafhængig væskeindsatsløsning, sagde en meddelelse, der gør det muligt for firmaer at tage del i staking i stor skala. Her er indbyggede KYC/AML-processer, som verificerer alle kunder, der ønsker at stake mere end 32 ETH. Dog har privatpersoner mulighed for at bevare deres anonymitet. Amber Group, en hedge fund for krypto (og hovedinvestor i RockX) bliver en af platformens første erhvervskunder.

Nyheder om kryptobørser

  • Bitfinex Derivatives fortalte, at platformen har noteret permanente kontrakter for populære globale råvareindekser: UK Crude Oil (UKOIL), Palladium (XPD) og Platin (XPT). De nye kontrakter blev søsat i dag – og brugerne kan handle med en gearing på op til 100x. Kontrakterne kan handles for Tether (USDT), fremgik det af pressemeddelelsen.

Nyheder om NFT

  • Den europæiske blockchain-konference Paris Blockchain Week slår pjalterne sammen med  metaverse-platformen RLTY om at være vært for en særbegivenhed for Web3, inde i RLTY Worlds metaverse, fremgik det af en pressemeddelelse. Derudover annoncerede Sotheby en auktion for 66 NFT’er, der består af kunstværker begået af Beeple, Julien Rivoire, Brinkman og mange andre. Selve auktionen foregår på Sothebys.com, men man kan se alle kunstværkerne udstillet i RLTY World.

Nyheder om karriere

  • TON Foundation, som er en non-profit forening, der arbejder for at fremme The Open Network (TON), udtalte, at Anthony Tsivarev er blevet udnævnt til direktør for Developer Relations. Ifølge meddelelsen vil Tsivarev, der tidligere har fungeret som Senior Partner hos First Stage Labs, stå i spidsen for udviklingen af TON-økosystemet på tværs af en række decentraliserede applikationer, wallets, spil og sociale medier. Han vil føre tilsyn med interne og eksterne udviklerrelationer i TONs community, tilskud, udviklerfællesskaber og aktiviteter.