Krypto-milliardær Justin Sun sælger ikke sin andel i Huobi

Martin Guldlund
| 3 min read
Smilende Justin Sun
Justin Sun. Kilde: Screenshot fra video, Tron Live / YouTube

Milliardær og krypto-iværksætter Justin Sun afviser blankt påstande om, at han overvejer at sælge sine ejerandele i den globale kryptovalutabørs Huobi.

“Selv om jeg elsker en god aprilsnar, må jeg afvise påstandene om, at Huobi Global leder efter en køber til mine aktier”. Sådan skrev grundlæggeren af Tron på Twitter den 1. april og tilføjede, at platformen sigter mod at skabe “en sikker, pålidelig og innovativ platform”.

Afsløringen kom efter en rapport fra Bloomberg påstod, at Sun havde afholdt flere møder med henblik på at sælge sine ejerandele i Huobi Global. Mediet citerede en person, der angiveligt have insiderviden om sagen.

Bloombger/rapporten hævdede ogs[, at Sun havde kontaktet nogle potentielle investorer i løbet af de seneste uger.

På det tidspunkt var det ikke klart, hvilken værdisættelse den 32-årige kinesiske statsborger søgte for virksomheden – eller hvor stor en ejerandel, der blev udbudt.

Det er værd at bemærke, at Suns involvering med Huobi er indhyllet i mystik.

I december sidste år annoncerede Huobis grundlægger og hoved-aktionær, Leon Li Lin, at han solgte hele sin ejerandel i den kryptobørsen About Capital Management, der er et forvaltningsfirma i Hong Kong med firmaadresse i Seychellerne.

Trons grundlægger, Justin Sun, der angiveligt står i spidsen for dette firma, bekræftede dengang, at han ville slutte sig til Huobi Globals bestyrelse som rådgiver.

Den kinesiske journalist Colin Wu hævdede dog, at Justin Sun var kerneinvestor i About Capital Management, hvilket antydede, at han var den reelle køber af andelen (som rapporten anslog til at være omkring 1 milliard dollar værd).

“WuBlockchain hørte fra flere kilder, at Justin Sun rent faktisk er kerneinvestor i dette firma”. Det blev desuden tilføjet, at Trons grundlægger befandt sig i Singapore den 8. oktober, hvor handlen fandt sted.

I sidste måned bekendtgjorde US Securities and Exchange Commission (SEC) en række anklager for bedrageri og uregistrerede værdipapirer mod Sun og tre af hans virksomheder: Tron Foundation Limited, BitTorrent Foundation Ltd. og Rainberry Inc. – for salg af deres TRX og BTT tokens.

SEC påstod også, at Sun og selskaberne betalte berømtheder med store følgerskarer på sociale medier for at hype TRX og BTT og bad dem om ikke at offentliggøre størrelsen på deres kompensation.

Huobi går atter efter kinesere for at øge profit

Ifølge en nylig rapport fra Wall Street Journal planlægger Huobi at omgå Beijings handelsrestriktioner og atter tiltrække kinesiske kunder ved hjælp af en ordning, der involverer et digitalt statsborgerskabsprogram fra Dominica, en lille ø-nation i Caribien.

Ifølge rapporten har kryptobørsen tænkt sig at bruge dette lands digitale identitet til KYC (Kend Din Kunde)-verifikation. Nye Huobi-brugere, der vælger kinesisk som deres nationalitet, vil blive bedt om at ansøge om dominikansk digitalt statsborgerskab, når de bekræfter deres oplysninger.

“Folk, der er bekendt med systemet, sagde, at kinesiske brugere vil være i stand til at handle på Huobis platform, hvis de ansøger om dominikansk digitalt statsborgerskab” – lyder det i rapporten, der også deler et skærmbillede, der fører kinesiske brugere til en side, hvor de kan ansøge om dominikansk digitalt statsborgerskab.

Tiltaget kommer, efter at Huobi har set sin markedsandel falde til 4% sidste år – fra næsten 22% i 2020, hvilket var året før Kina forbød al handel med kryptovaluta inden for sine grænser.