KuCoins Twitter hacket: Brugere får penge tilbage

Martin Guldlund
| 3 min read
Kucoin logo

Den officielle Twitter-konto for kryptobørsen KuCoin var offer for et angreb, der varede i 45 minutter om morgenen d. 24. april, hvilket resulterede i, at nogle brugere mistede et samlet beløb på $22.628.

KuCoin har dog udtalt, at den vil implementere stærkere sikkerhedsfunktioner og dække de berørte brugeres tab.

Hvordan KuCoin-hacket påvirkede brugerne

KuCoin, der er en af de ledende kryptobørser, skrev i en Twitter-tråd, at en anonym hacker havde delt et falsk giveaway-link, der ledte til et phishing-websted, for at lokke folk til at tro, at de konkurrerede i en officiel bonusbegivenhed.

Dette var dog ikke tilfældet, og det førte til tab af kryptovaluta for nogle brugere.

Kryptobørsen sporede 22 transaktioner, hvor brugere mistede i alt 22.628 USDT. Børsen lovede, at ofre, der fremlægger bevis for tab af midler, vil få de tabte midler tilbagebetalt af KuCoin.

KuCoin garanterede også sine globale kunder, at hacket var begrænset til børsens Twitter-konto, og at alle midler og aktiver i på selve kryptobørsen var sikre.

Efter nyhederne om den hackede Twitter-konto faldt KuCoins token, $KCS, med 1,07% i løbet af de følgende 24 timer, hvilket må anses som trivielt.

kurs graf over KCS

For at forhindre, at scenariet gentager sig, har KuCoin forpligtet sig til at inkorporere bedre sikkerhed på alle sociale konti, som i øvrigt allerede bruger 2FA, og der samarbejdes nu med Twitter om at undersøgelse, hvordan hændelsen fandt sted.

KuCoin udtalte, at den foretager yderligere undersøgelser og blokerer mistænkelige adresser.

Flere Twitter-brugere, herunder “@eth_memobook”, har hævdet at være offer.

Twitter-brugeren hævder, at det anonyme link var designet til at ligne andre KuCoin-kampagner og satte pris på, at børsen hurtigt løste problemet.

Hacking af officielle Twitter-konti for at bedrive svindel såsom falske giveaways, airdrops og phishing er steget voldsomt på det seneste.

I september 2022 blev kryptobørsen CoinDCX’s officielle Twitter-konto hacket og brugt til at promovere falske Ripple ($XRP)-reklamer.

Dette blev efterfulgt af hacket af Robinhoods Twitter-konto, der promoverede et falsk token.

Det seneste hackerangreb på en kryptorelateret Twitter-konto var på Circles strategichef, Dante Disparte.

Hans konto blev hacket i marts sidste år og blev brugt til at promovere et falsk airdrop af USDC.

Der er desuden også begyndt at forekomme kacherangreb, der er rettet mod andre dele af Web3.0-sektoren, såsom NFT.

Den 28. januar kompromitterede anonyme hackere det berømte NFT-projekt Azukis Twitter-konto, hvilket resulterede i et tab på $758.000 på kun 30 minutter.

KuCoins største cyberangreb: Stigende tvivl om børsens evne til at beskytte sine brugere

KuCoin har muligvis skabt en platform med brugervenlige handelsfunktioner og lave gebyrer for sine brugere, men er platformen sikker?

Med tanke på KuCoins brogede sikkerhedshistorik er det svært at give et entydigt svar.

I september 2022 oplevede KuCoin det fjerdestørste cyberangreb nogensinde, hvilket førte til tabet af $280 millioner i digitale aktiver.

Selv om virksomhedens reaktion var hurtig og effektiv, da den inddrev 84% (235 millioner USD) af de stjålne aktiver, er brugerne fortsat tilbageholdende med hensyn til den overordnede sikkerhed på børsen.

De hyppige hacks af KuCoin regnes som en af grundene til, at KuCoin endnu ikke har licens til at drive forretning i USA, da den ikke ligger under de i forvejen uklare regler i USA.

Dette betyder, at hvis der opstår et uheld, der resulterer i et cyberhack, kan den amerikanske regering ikke garantere, at dens brugere vil blive kompenseret.

Krypto-entusiaster mener, at indtil KuCoin finder en permanent løsning på sin sårbarhed, vil platformen forblive et mål for globale hackere.