Ny Ethereum-sommer kan bane vej for stor prisvækst i ETH

Martin Guldlund
| 5 min read
DeFi logo

Antallet af smart contracts, der udstedes på Ethereums blockchain er relativt højt – på trods af det absolut ræderlige bear market i 2022’s, der sendte Ethereum helt ned under $1.600, hilket svarer til en nedgang på over 65% i forhold til priserne i november 2021, hvor all-time-high på $4.800 blev nået. Ifølge en graf, der er delt af kryptoanalyse-firmaet Glassnode, er såkaldte “interne kontrakter” stadig på en niveau, der ligger meget tæt på deres højeste værdier i nærheden af 4,0 millioner.

samlede antal eth smart contracts

Også eksterne kontrakter ligger tæt på deres højeste niveauer i området mellem 600.000 til 800.000 per dag. Glassnode forklarer, at Ethereum-transaktioner kan indebære kommandoer, der eksekverer en smart contract, som er skabt på den pågældende blockchain: “Når en kontrakt igangsættes af en eksternt ejer adresse (Externally Owned Address eller EOAs, tales der om et eksternt konktrakt-call. Her er der som regel tale om brugere, der igangsætter en specific smart contract – f.eks. en overførsel af et ERC-20 token, en DeFi-transaktion eller en NFT-handel”, lyder det fra Glassnode.

samlede antal eth eksterne smart contracts

Hvad angår interne kontrakt-calls, så forklarer Glassnode at “de folk, der udvikler smart contracts også kan inkludere kontrakt-calls som eksekveres inde i selve smart contracten. Disse kalds Internal Contract Calls og gør det muligt at skabe mere komplekse og justérbare systemer for andre udviklere”.

NFT-, ERC-20- og stablecoin-aktivitet er robust

Styrken af smart-contract-aktivitet på Ethereums blockchain skyldes lang hen ad vejen en robust mængde handel med non-fungible tokens (NFT’er), samt ERC-20 og stablecoin-transaktioner. Ifølge en anden graf, der er skabt af Glassnode, udgør NFT-handler lige under 16% at alle transaktioner, der finder sted på Ethereums netværk.

DeFi transaktionstyper

Transaktioner med ERC-20 tokens – som f.eks. Shiba Inu (SHIB) – udgjorde lidt over 11% af alle Ethereum-transaktioner, mens Stablecoin-transaktioner udgjorde lidt under 10%. Såkaldte  “vanilla transactions” (ETH-overførsler) stod for 28,5% og kategorien “andet” stod for 31,5%. Hvis man sammenligner tallene med for to år siden, udgjorde NFT’er dengang kun omkring 1,7% af transaktionerne, mens stablecoins og ERC-20 tokens udgjorde henholdsvis 16% og 12%.

En af de store svagheder – i forhold til for to år siden – er aktiviteten i DeFi-relaterede transaktioner. I begyndelsen af marts 2021 udgjorde DeFi-transaktioner cirka 12% af alle Ethereum-transaktioner. I slutningen af februar 2023 ligger tallet på omkring 4 %.

DeFi blev hårdt ramt

Det fald er ikke så overraskende, når man tænker på det enorme fald i den samlede fastlåste værdi af Ethereum DeFi-økosystemet – i smart contracts. Ifølge DeFi Llama ligger denne værdi på omkring 64,4 milliarder dollar. Det varer til et fald på over 65% fra dets højder i slutningen af 2021 – hvor beløbet var på over 197 milliarder dollar. En stor del af dette fald skete i takt med sammenbruddet af Terra DeFi-økosystemet, da Terras algoritmiske stablecoin, UST, kollapsede, hvilket betød, at hele sektoren blev hårdt ramt – og stadig kæmpet med at genopbygge tillid fra investorerne.

ETH pris graf

Der er færre penge låst fast i DeFi smart contracts, hvilket åbenlyst også betyder, at færre DeFi-transaktioner finder sted på Ethereums blockchain.

Genopblomstring af DeFi kan få ETH pris til at stige

Når man ser på den Glassnode-grafen overfor – over ETH-transaktionstyper – står én ting hurtigt klart: Antallet af DeFi-transaktioner har en tydelig, positiv korrelation med prisen på ETH. Den såkaldte DeFi-sommer i 2020 faldt sammen med de indledende faser af et langvarigt bull market for ETH, som først for alvor sluttede i 2022, da den generelle aktivitet i DeFi begyndte at falde mere permanent.

Det kræver ikke et stort logisk spring at konkludere, at hvis Ethereums DeFi-økosystem kan få endnu en genopblomstring i lighed med den, der der fandt sted i sommeren 2020, så kan dette hjælpe med at skabe en ny vækstfase for ETH.

ETH-staking kan drive næste DeFi-sommer

Hvis man tror på Ethereum, er der muligvis gode nyheder i sigte. En ny vækstkatalysator kan nemlig udløse den næste “DeFi-sommer”, og den nærmer sig med hastige skridt. Ethereums udviklere forventes at implementere den såkaldte “Shanghai”-opgradering i midten af april 2023. Og denne opgradering vil for første gang give dem, der har staket deres ETH tokens, mulighed for at trække deres hovedstol og indtjening tilbage.

ETH staking har været tilgængelig siden slutningen af 2020, men det har hidtil ikke være muligt at trække sine tokens tilbage. Manglen på denne fleksibilitet har virket afskrækkende på mange ETH-investorer. Ved udgangen af februar i år er der kun staket 17,3 millioner ETH, svarende til cirka 14% af det samlede udbud. Mange andre sammenlignelige blockchains, der bruger en proof-of-stake, men som har fleksibel staking, har aktivt stakende brugerrater på 60-70%.

Der er med andre ord rig mulighed for en stor øgning i antallet af forlk, der staker ETH, og decentraliserede staking-sprotokoller såsom Lido og Rocket Pool kan være en stor fordel for mange investorer. “Liquid staking” er allerede den største undergren af DeFi på Ethereums blockchain (Lido, Coinbase Wrapped Staked ETH og Rocket Pool har en samlet værdi på $12,76 milliarder) og væksten der ud til kun at fortsætte.

Ethereum staking oversigt

Dette kan hjælpe med at styrke væksten i andre DeFi-økosystemer, da ETH-investorer, der staker, altid ser sig om efter andre steder at udnytte deres stakede kapital. Og når antallet af fastlåst kapital i Ethereum-DeFi stiger, kan det hjælpe med at forbedre blockchainens ry – og således få flere folk involveret i DeFi.