Sam Bankman-Fried sigtes for bestikkelse af kinesiske embedsmænd

Sam Cooling
| 2 min read
Sam Bankman-Fried retssag
Kilde: YouTube / ABC News

Sagen om grundlæggeren af FTX, Sam Bankman-Fried, har nu taget endnu en vild drejning: Bankman-Fried sigtes nu for bestilkkelse – udover de allerede eksisterende 12 anklagepunkter, der er rejst mod ham.

Den tidligere CEO for FTX blev anholdt sidste år, anklaget for bedrageri, sammensværgelse og skatteunddragelse.

Han blev løsladt mod kaution, og vilkårene for denne løsladelse har været et emne for heftig debat mellem hans forsvarere og anklagere.

Ifølge anklageskriftet er Bankman-Fried anklaget for forsøg på at bestikke en kinesisk embedsmand.

Bankman-Fried bestak angiveligt kinesiske embedsmænd

Anklageskriftet består af ialt 13 anklagepunkter herunder en sigtelse for sammensværgelse for at bryde de kinesiske anti-korruptionslove, som de beskrives i Foreign Corrupt Practices Act (FCPA). 

Bankman-Fried er endnu ikke blevet stillet for retten for 5 af de 13 anklagepunkter.

En indledende retshøring afholdes 30. marts.

Anklagerne har beskyldt Bankman-Fried for at stå bag en overførsel af mindst $40 millioner i kryptovaluta til kinesiske embedsmænd.

Den 31-årige tidligere milliardær havde tidligere begæret sin uskyld i 8 af anklagerne mod ham med relation til FTX’s krak. 

Anklagerne påstår, at Bankman-Fried stjal milliarder af kundernes midler for at dække økonomiske tab i Alameda Research, hans krypto-fokuserede investeringsfirma.

Bankman-Fried må ikke spille League of Legends

Under retshøringerne har vilkårene for Bankman-Frieds kaution været meget omdiskuterede.

For nyligt indgik hans advokater en aftale med anklagerne. Ifølge denne aftale må han opholde sig i sit hjem, men han har begrænset adgang til elektroniske apparater og apps. Dette ville uvægerligt også begrænse hans brug af League of Legends, som han angiveligt elsker at spille.

Selv om disse vilkår endnu ikke at blevet blåstemplet af dommer Lewis Kaplan, så vil de forhindre Bankman-Fried i at bruge en smartphone med internetadgang, og han vil kun kunne foretage opkald og sende sms’er.

Han vil også være forpligtet til at bruge en simpel bærbar computer med overvågningssoftware og afstå fra at bruge andet elektronisk kommunikationsudstyr.

Som en del af den nye aftale har Bankman-Frieds forældre angiveligt indvilliget i at begrænse hans adgang til deres enheder og ikke bringe nogen forbudte elektroniske enheder ind i deres hjem.

Hvis der er “begrundet mistanke” om en overtrædelse, skal han indsende sine apparater til gennemgang.

SBF kan få op til 115 år i fængsel

Bankman-Frieds retssag er planlagt til at foregår i oktober 2023, og han er anklaget for at have stjålet milliarder af dollar fra FTX’ kunder gennem Alameda Research – og for at foretage store politiske donationer.

Han har begæret sin uskyld i 8 anklager, hvilket kan give ham op til 115 år i fængsel, hvis han bliver kendt skyldig.

I takt med at sagen udvikler sig, har Bankman-Fried været tavs på sociale medier såsom Twitter, hvilket kun gør mystikken om retssagen og sigtlelserne mod den tidligere FTX CEO større.