AI kan skabe Web3-løsninger på rekordtid

Isabella Hansen
| 1 min read

AI og Web3 integreres

AI kan bruges til at lancere Web3-løsninger utroligt hurtigt. Ifølge en af Google’s topledere, James Tromans, kan AI allerede nu bruges til at skrive kode til f.eks. smart contracts. Dette betyder, at nye Web3-produkter og løsninger kan komme på markedet langt hurtigere end tidligere.

AI kan skabe Web3-løsninger – og Google er i gang


Det er ikke noget tilfælde, at James Tromans udtaler sig om dette, for Google arbejder netop på at bygge bro mellem AI og WEB3.

Tusindvis af Web3-løsninger blev udviklet i løbet af de sidste par år og mange mente, at det var her, teknologiens fremtid lå. Men da ChatGPT – og mange andre AI-produkter – blev allemandseje i 2022, vendte interessen på markedet sig mod AI. Selv om AI både inspirerer og skaber frygt, så er der ingen tvivl om, at mange områder bliver påvirket af kunstig intilligens.

Googles fokuserer på at bruge AI og Web3 til at løse problemer – særligt for virksomheder. De værktøjer, de allerede er i gang med at bygge, bliver angiveligt integreret i Google Cloud, som allerede bruges som validator af blandt andet Solana og Axie Infinity.

Hvad betyder det for blockchain og kryptovaluta?


På sin vis er dette godt nyt for blockchain-entusiaster, da sektoren tabte terræn til AI. I stedet for at kæmpe mod AI kan kryptosektoren nu integrere AI med Web3-løsninger. Når det er sagt, så falder det næppe i god jord, at Google tager føringen i denne udvikling. For både kryptovaluta og Web3 handler om decentralisering – hvilket står i skarp kontrast til Googles monopol på mange områder.

Som privat investor vil det dog givetvis være godt på langt sigt, selv om der nok vil komme mange nye Web3-produkter, der ikke gør brug af en tilknyttet kryptovaluta. Dette kan på længere sigt ændre kryptovalutamarkedet.