Eksperter: AI og kryptovaluta vil uvægerligt smelte sammen

| 3 min read
Eksperter: AI og kryptovaluta vil uvægerligt smelte sammen
Kilde: Cottonbro Studio / Pexels

Coinbases State of Crypto-konference, der blev afholdt i sidste uge, medførte nogle tankevækkende debatter om AI og kryptovaluta.

Et af de største og potentielt mest kontroversielle emner var fremtiden for krypto- og blockchain-teknologier – og hvordan de hænger sammen med AI.

Særligt venturekapitalister og AI-eksperter delte deres tanker om emnet, og nogle mente, at de to (krypto og AI) snart vil blive uadskillelige.

Fremtidens AI hænger uløseligt sammen med kryptovalutaer

Da SEC for nyligt sigtede Binance og Coinbase, blev der sået tvivl om kryptosektorens fremtid – i hvert fald i USA.

Digitale aktiver er under et stigende lovgivningsmæssigt pres, hvilket blandt andet har påvirket deres markedspriser.

Selv om krypto stadig er et hot emne – og der er mange penge på spil – så er sektoren blevet udfordret, fordi AI nu er et endnu mere omdiskuteret emne end blockchain.

Coinbase’s konference i sidste uge delte mange eksperter under en paneldiskussion deres tanker om AI – de ligheder og forskelle, som krypto og AI har, og hvordan investorer, programmører og brugere kan udnytte begge dele.

En af kryptoindustriens hovedidéer er, at brugerne er de eneste ejere og forvaltere af deres egne aktiver. Dette gælder i øvrigt også, når det kommer til brugernes private data, identitet m.v.

Dette er en diametralt modsat tilgang til den, som sociale medieplatforme såsom Facebook og Instagram har valgt.

Disse virksomheder bruger deres brugeres data på mange forskellige måder, og nogle gange inkluderer det også måder, som brugerne ikke er tilfredse med.

I mellemtiden kontrollerer bankerne folks pengene, og kan frit vælge at indefryse dem, hvis de  har den mindste mistanke om, at der sker noget usædvanligt.

Kryptosektoren er imod denne form for kontrol og ønsker, at brugerne skal eje deres egne penge og data. Men dataejerskab er ikke kun relevant for Web3.0, men også for AI. Sådan sagde Fred Wilson fra Union Square Ventures.

Han argumenterede for, at folk, der anvender AI-værktøjer, i fremtiden vil ønske at have kontrol over deres egne data. Folk vil også kunne vælge, hvilket modeller der kan – eller ikke kan – få lov til at træne sig selv ved hjælp af brugernes oplysninger.

Wilson sagde:

“Brugere vil få brug for valgfrihed over deres data, som i stigende grad vil blive fordelt over flere slags aktiver.”

AI og krypto komplementerer hinanden

Mange er enige med Wilson og siger, at kunstig intelligens kan skabe flere muligheder for blockchain-sektoren. Adam Struck, der er grundlægger og administrerende partner ved Struck Crypto, sagde:

“Man kan faktisk se en situation, hvor AI er en slags katalysator, der får folk til atter at vende sig mod blockchain-teknologi.” 

Hans firma har arbejdet intensivt med kunstig intelligens, lige siden ChatGPT udkom.

Firmaet CoinFund støttede for nylig en krypto-startup, der også er finansieret af OpenAIs Sam Altman. Firmaet hedder Tools for Humanity, rejste $115 millioner i investering – og afslørede reelle anvendelsesmuligheder for krypto og AI.

Også Alex Felix fra CoinFund udtalte, at blockchain kan skabe mere gennemsigtighed og decentralisering for AI.

Tools of Humanity tiltrak sig investeringer på grund af deres kryptovaluta, Worldcoin. De byggede en lille sfære, der scanner brugernes øjeæbler for at skabe deres unikke ID, hvilket giver dem et “bevis på personlighed”.

Sammen med Worldcoin kan dette system bruges til at facilitere sikre betalinger. Tiago Sada, der er produktchef hos Tools for Humanity, sagde:

“For os startede det med spørgsmålet om, hvor verden bevæger sig hen med kunstig intelligens? Og for os var løsningen kryptovaluta.”

Relaterede artikler: