Binance CEO forbander lækkede chatlogs – anerkender ny krise

Martin Guldlund
| 2 min read
Changpeng Zhao, CZ. Kilde: Video-screenshot, Youtube/Entrepreneur ME

Binances CEO Changpeng Zhao ærger sig over SEC’s (US Securities and Exchange Commissions) beslutning om at lække Binance-medarbejderes chat-logs.

I et brev til medarbejderne kaldte CZ SEC’s brug af chatlogs for “latterlig”, ifølge en oversat kopi af notatet, der blev delt af Odaily Planet Daily i torsdags.

“Det er latterligt for SEC at bruge dette til at skabe opmærksomhed, men vi lader advokaterne ordne det”, skrev kryptochefen.

Udtalelsen kom efter SEC’s læk af skærmbilleder af chatlogs mellem medarbejdere, inklusive virksomhedens tidligere leder “Sam Lim” samt chefen for forretningsudvikling, “Alvin”.

Under deres samtaler diskuterede medarbejderne privat at “dumpe” deres BNB-tokens, før de faldt i pris og indrømmede blankt, at de “drev en uregistreret børs for værdipaper”.

CZ bemærkede også, at selv om chatten mellem Lim og Alvin var en “personlig” klagesang, der fandt sted for fem år siden, “skadede den i høj grad vores omdømme (og deres)”.

Han opfordrede derefter medarbejderne til at tænke over deres chathistorik, da den kan ende i hænderne på embedsmænd en skønne dag.

“Binance samarbejder med efterforskerne. De beder normalt om vores chathistorik først. Alt, hvad man siger, kan ende i retten (eller på internettet) en dag.”

Det fremgår i øvrigt af det oversatte notat, at Zhao siger, at medarbejdere “der ikke er tilfredse med at arbejde hos Binance” bør “overveje deres karrieremuligheder seriøst”.

SEC indgiver 13 sigtelser mod Binance og CZ

I mandags sigtede SEC Binance og firmaets CEO for deres “åbenbare tilsidesættelse af de føderale love for værdipapirer”, og afslørede ialt 13 anklager mod platformen, herunder drift af en uregistreret børs.

Agenturet anklagede Binance for at bryde loven ved at udbyde uregistrerede værdipapirer til offentligheden, herunder dets eget BNB-token og BUSD-stablecoin.

Andre sigtelser mod Binance lød på, at den hverken havde søgt om registrering som mægler eller børs.

SEC skrev, at Zhao og Binance vidste, at de drev Binance.com-platformen i strid med diverse amerikanske love.

Desuden sagde agenturet, at Zhao og Binance oprettede selskaberne BAM Management og BAM Trading i 2019 “som en del af et omfattende forsøg på at omgå” amerikanske love ved at sige, at Binance.US-platformen blev drevet uafhængigt, og at amerikanske kunder ikke kunne bruge Binance.com-platformen.

SEC hævdede endvidere, at Binance og grundlæggeren Changpeng Zhao blandede kunde-aktiver med firma-aktiver, og at de flyttede milliarder af dollars fra Binance-konti til forskellige bankkonti, der i sidste ende kontrolleres af Zhao.

CZ har dog afvist denne påstand. “Der er redegjort for alle brugerne midler, og de har aldrig nogensinde forladt http://Binance.US-platformen (medmindre brugerne selv trækker dem ud)”, skrev han i et tweet i onsdags.

Alle disse begivenheder er blot de seneste elendigheder i en lang række af begivenheder, der nu er kendt som “Kryptokrisen”. Du kan se en oversigt over alle disse begivenheder her.