Hvorfor faldt 1INCH med 40% på to døgn?

Martin Guldlund
| 2 min read
Hvorfor faldt 1INCH med 40% på to døgn?
1INCH kurs / Kilde: Adobe

Tokenet 1INCH, der er symbolet for den decentraliserede kryptobørs 1inch Network, er faldet med cirka 40% over de sidste 48 timer ifølge CoinGecko.

Dette gør 1INCH til den krypto i top-100, der har performet allerdårligst i den sidste uge.

1INCH ramte i mandags en pris på $0,60, hvilket var det højeste niveau siden marts.

Binance udbyder 1INCH futures, og handelsvolumen for disse steg fra cirka $8,6 millioner i den foregående uge til over $46 millioner i denne – ifølge data fra CoinGlass.com. Det er det højeste niveau siden slutningen af 2021, og det skyldtes, at folk oprettede gearede positioner.

graf over 1INCH futures på Binance

Inden det voldsomme fald i prisen, havde der dog været tale om en næsten lige så stor prisstigning, og nogle har foreslået, at disse prisstigninger var en lettere forsinket reaktion på sidste uges positive nyheder om en jurudisk sejr til XRP og Ripple.

Ikke desto mindre resulterede den pludselige stigning – og det efterfølgende fald – i total likvidation af et stort antal daytradere.

Ifølge CoinGlass.com blev der alene i mandags “udslettet” futures-positioner til en værdi af næsten $5 millioner.

Hvad skete der på Binance?

Scenariet kan skyldes en uheldig kædereaktion: Først stiger 1INCH, og mange åbner gearede long-positioner. Da prisen så begyndte at falde, bliver mange af dem likvideret. Dette får folk til at åbne nye positioner for at genvinde den tabte kapital, alt imens nye investorer strømmer til for at tjene penge på at shorte den kraftigt faldende krypto.

graf over antallet af likvidationer

Stod en hval bag prisfaldet?

En Twitter konto, der fokuserer på on-chain-analyse, @lookonchain skrev i et tweet i mandags, at en 1INCH-hval havde sendt 7 millioner 1INCH-tokens (til en værdi på $3,88 millioner) til Binance.

Hvaler, der sender store mængder tokens til en centraliseret børs, er ofte et faresignal for en kryptovaluta, da det ofte signalerer en hensigt om at sælge dem, hvilket kan resultere i forhøjet salgspres og tvinge prisen ned.

Faktisk kan @lookonchains advarsel have udløst 1INCH’ prisfald i mandags, eftersom mange spekulanter forsøgte at komme ind og sælge deres tokens, inden hvalen solgte sine.

Det er ikke utænkteligt, at sælgeren (hvalen) kunne være den krakkede krypto-låneplatform Celsius, som i mandags likviderede $25 millioner i altcoins (herunder 1INCH) efter en retskendelse.

Uanset hvem, der solgte, kan disse hændelser have aflivet håbet om, at 1INCH endelig var ved at bryde ud af sin nedadgående trend, der har varet i over et år.